- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / IV. Hedemarkens Amt. Første del (1902) /
814

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ti774

HEDEMARKENS AMT.

Halstenshov og Morthov i Løiten antages oprindelig at have
udgjort en gaard af navnet Hof, der er delt og givet særskilt
navn senere, Halstenshov efter en mand Halstein.

Gaarde af navnet Hovin findes paa flere steder paa
Hedemarken. Hovin er sammensat af hof og vin, og det sidste ord,
der er hyppigt i meget gamle gaardnavne, betyder oprindelig
havnegang; hofvin betyder da tempeljorden.

Gaarde af navnet Hovin paa Hedemarken er:

Hovin, østre og vestre, i Furnes; her stod en sognekirke i
middelalderen.

Hovin, østre og vestre, i Ringsaker.

Hovin i Løiten.

Hovin, øvre, i Nes paa fastlandet.

Hovin paa Helgeøen i Nes, kaldes nn Hovinsholm.

Tillægget holm har navnet faaet i 17de aarhundrede, da
gaarden beboedes af adelsfolk. Det var i den tid mode at ændre
herregaardes og andre af rangspersoner beboede gaardes navne
saaledes, at de fik større lighed med de samtidig brugelige danske
herre-gaardsnavne; saaledes blev Ellin i Onsø til Ellingaard, Foss paa
Eker til Fossesholm, Holum ovenfor Mandal til Holmegaard, Lunde
i Vanse til Lundegaard o. s. v. I de fleste tilfælde har disse
formentlige forbedringer af navnene ikke slaaet igjennem; det nye
navn har ikke i længden holdt sig i almindelig brug; gaarden
har beholdt sit gamle navn i tale og tildels faaet det igjen ogsaa
i skrift.

Denne gaard, Hoviusholm, kaldes ogsaa endnu tildels med sit
rette navn Hovin af ældre folk.

Den store ø i Mjøsen, som nu skrives Helgeøen og i daglig
tale kaldes Oia, hed i ældre tid Øy in helga, hvad der betyder
den hellige ø.

Der er to navne Guaakr i Hedemarken.

Guaaker i Nes.

Guaaker i Stange.

Det gamle navn er Guöakr og kommer af gud (gud) og maa
have sin grund i, at jorden i hedensk tid har været tempeljord
eller paa anden maade har staaet i forbindelse med gudsdyrkelsen.
Navne som Oöinsakr findes i Vaaler i Smaalenene, i Gran og
i Hole.

Disen heder en gaard i Vang, gammelt navn er Disin,
sammensat af dis og vin; vin er som nævnt havnegang, eng. Første
led er dis, gudinde, og gaarden maa antages i hedensk tid at
have staaet i noget forhold til gudindernes eller en gudindes
dyrkelse.

Frøberg i Furnes maa efter en gammel skrivemaade i
middelalderen havt navnet Frøyjuberg. Første led heri kan da være

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:35:52 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/4-1/0828.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free