Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEFOLKNING.
331
saa efter en sætergrænd paa fjeldet mellem Aurdal og Hallingdal,
medens den sidste har sit navn efter et brug mellem Hallingdal
og Slidre, nedimod Hemsedalen.
Faa vasetdansen og lokkedansen gik det blandt andet
saaledes til, at en og anden, som agtede sig til ’ dansen», fandt sin
hest i fjeldet, løste laashellen af, kastede sig paa hesteryggen og
kom saa ridende til samlingsstedet med laashellen i haanden.
Naar saa berserkergangen kom over dem af drik og tummel, for
de imod hinanden og brugte sit vaaben, som de bedst kunde.
Der har været mange stridigheder frem igjennem tiderne
mellem bygderne.
I 1651 var der et slagsmaal mellem nogle bonder fra Slidre
og Aurdal i Valdres, hvori uvilje mellem bygderne kom tilsyne.
En mand fra Slidre skrød af, at han havde givet en mand fra
Aurdal et øksehammerslag; en tilstedeværende aurdol blev saa
opbragt over dette, at han greb sin øks, en saakaldt halvtynding
(,halfpynna), og dræbte manden fra Slidre.
Frem igjennem tiden har valdresen havt det ord paa sig, at
han i slagsmaal gjerne vilde bruge kniven, og skjønt de som
oftest tog sig iagt, saa de ikke rispede for dybt, saa indtraf der
ikke saa ganske faa drab. I Vestringsbvgden og Aabjørsbygden i
Nordre Aurdal skal det efter lensmand O. K. Ødegaard have gaaet
vildest til i ældre tid.
Under et bryllup paa Øvre Dale i Vestringsbygden i Nordre
Aurdal i 1824 blev Ole Kjørstad overfaldt af to brødre fra
Rev-ling, men Ole brugte kniven til nødverge med det udfald, at de
to revlingkarer dræbtes. Ole Kjørstad blev frikjendt af hoiesteret.
Det er dette drab, som gav anledning til Welhavens digt
Aasgaards-reien, skjønt handlingen i digtet henlægges til Voss.
Mærkelige religiøse udskeielser i 1840 aarene i Søndre Aurdal
er knyttet til Ole Sørflatens navn, og om disse har P. M. Søegaard
berettet, væsentlig efter retsdokumenterne.
Ole Sørflaten var født paa gaarden Sørflaten i Søndre Aurdal
omkring 1803. Han var stor og sterk, og naar han med sine
store oine stirrede paa unge jenter, faldt de i graad og fik krampe.
Under en sygdom i 1840 havde han syner, fortalte om disse og
blev anseet som en af Gud udsendt profet. Han holdt hyppig
gudelige samlinger, og efter andagten «tog han lyset og lyste
paa kvinderne og smilte til dem . Særlig paalagde han unge jenter
at onjvende sig.
Hans lære var det, at alle maa omvendes og fødes paany.
Hos ham, Sørfiaten, var synden udbrændt; synden og djævelen
var under ildsluer, røg og svovldamp faret ud gjennem næse og
mund. Han saa himlen og helvede. Fra Aurdal var i de sidste
80 aar kun tre kommet i himlen. Sørflaten var gjenfødt, og alt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
