Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
jordbrug.
249
I Hof saaedes hvede, rug. erter og byg, men ganske lidet
af hver sort, og det gav ei heller stor mængde igjen.
Blan-dingskorn og havre var præstegjeldets almindelige sæd, af hvilken
i overflødig gode aar bonden kunde faa saa meget, at han slåp
at kjøbe. I de to forløbne aar flk man ikke sæden igjen. Af
fæ havde man ingen mængde, af gjeter og svin endog ganske
faa. Bonden flk sin meste pengeindtægt ved kjørsel til Eidsfoss
værk.
I Botne var det meste korn, som voksede, havre. Alt andet
korn var misligt. Her avledes ikke nok til husbehov. De fleste
maatte kjøbe sin sommerføde.
I Vaale saaedes allermest havre og noget byg samt lidt rug
og sommerhvede. Boghvede havde før været saaet paa sandjord;
men den var i de senere aar frosset bort, saa at der neppe var
to, som havde saaet den. I gyldne aaringer solgtes til skatters
betaling noget havre og hvedemel. I de sidste aar havde hver
mand maattet sulte ihjel, hvis ikke det danske korn havde været
at faa.
I Borre var den meste avling havre, men ei tilstrækkelig
til husbehov. Rug, byg og hvede voksede og paa en del steder,
men neppe til bondens fornødenhed. Boghvede forsøgte og en
del at saa, men formedelst det korte aar lykkedes den ganske
sjelden. Der holdtes saa mange heste, som krævedes til at drive
gaarden, og saa mange kjør, den kunde føde, men faa faar. Der
producertes ingen ost og neppe saa meget smør, som bonden
behøvede. Præsten siger, at bjørnekjød, som spises andetsteds, her
kastes ganske bort.
I Sem voksede hvede, rug, byg, havre og lidt boghvede, dog
ikke i den mængde, at indbyggerne kunde ernære sig deraf,
undtagen i Slagen anneks, der i ret frugtbare aar flk næsten
tilstrækkeligt. De meste husdyr var hornkvæg og sauer, men
bestanden var paa grund af de sidste slette aar bleven liden.
I Ramnes avledes hvede, byg, en liden del rug, men
mest havre, dog ikke i saadan mængde, at deraf kan sælges.
Hovedsognet avlede i gode aar til eget behov, men annekserne
maatte altid kjøbe. Af kreaturer var der kun faa. saa at den
gemene mand neppe kan holde sit hus dermed. Her var ogsaa
ganske lidet af faar. Gjeter holdtes kun paa nogle faa steder.
I Andebu voksede havren bedst, dog ikke saa meget som
indbyggerne selv behøver, uden Gud giver et besynderlig
frugtbart aar.
I Nøtterø saaedes næsten intet andet end havre og avledeN
ikke mere end til vinterføde. Præsten siger, at der er altfor mange
bjørne, som fordærver bondens havreager og sønderriver hans
kreaturer.
*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
