Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 76
BRATSBERG AMT.
Ved skjøde af 1663 solgte J. Bjelke til Skiens borgere de
af dem forpagtede sage for 15 000 rigsdaler, med ret til «at ligge
med sit tømmer paa Klosterland». Sagbrugseierne skulde svare
17 800 af de 20 000 bord, kongen havde betinget sig.
Bjelke beholdt 7 kronsage, 2 paa Klosterøen og 5 paa Eidet,
og med dem fulgte en ret til tømmerkjøb i Tinnvasdraget. Denne
ret blev senere ved kongelig reskript af 1692 indskrænket til
at gjælde familien Adeler, som dengang eiede Gimsø-godset.
Videre bestemtes ved overenskomsten mellem Bjelke og Skiens
borgere, at ingen nye sage skulde anlægges, at kun
sagbrugseierne skulde have adgang til indkjøb af brug, og de skulde ikke
gaa hinanden iveien med overbud, hvilket førte til, at de enkelte
handlende i Skien kunde optræde eneraadende hver i sit strøg.
Sagbrugseierne skulde være forpligtede til at holde broerne
istand.
Ved skjøde af 22de december 1666 solgte Kristoffer von
Gabel den øvrige eiendom til den berømte Cort Sivertsen Adeler,
der ogsaa samme aar for 6000 rdlr. havde afkjøbt kongen det
betydelige jordegods Gjerpens provsti, og som under 12te februar
1667 flk kongelig konfirmation paa de samme rettigheder, hans
forgjænger havde havt, samt i 1673 jus patronatus med kaldsret
til Gjerpen kirke. Ved reskript af 14de august 1669 bevilgedes
der Cort Sivertsen Adeler, der eiede 8 sager ved Skien, første
tømmerkjøb i Tinn, Gransherred og Lilleherred. I den Adelerske
families eie forblev nu godset, som i 1689 tillige flk adelige
privilegier, udelt indtil udgangen af det 18de aarhundrede. Den
norske gren af familien Adeler uddøde i 1843. I 1801 blev
imidlertid en del af klosterets skoge med sagbrug kjøbt af
grosserer Diderik Cappelen i Skien; men staten nægtede at
anerkjende for den nye besidders vedkommende eneretten til
tømmerhandelen i det østfjeldske vasdrag, og den blev efter en
mange-aarig proces fradømt ham ved høiesteretsdom.
Efter i 1801 at have erhvervet en del af klostergodsets sage
og skoge, kjøbte Diderik Cappelen i 1823 Gimsø kloster med
Bratsberg af geheimeraadinde Adeler for 26 400 danske
sølvspecier og 6000 norske papirspecier. Eiendommen (uden
Bratsberg, der imidlertid var gaaet over til svigersønnen Christopher
Hansen Blom), vurderedes i 40-aarene til 86 000 spd.
Ifølge et dokument af 1826 eiede Didr. v. Cappelen,
foruden 7 sage paa Klosterøen, «Stormøllen» og en mindre mølle,
14 af de daværende 32 indre sage (nemlig: den øvre «Grob
eller Skruesag», 8 «Brændesage», 2 «nedre Post- og
Tiedemands-sage», 4 «Langfos-sage», 2 «Lysthus-sage» og 2 «Baad-sage»). I
samme dokument oplyser D. v. Cappelen, at han «paa egen
bekostning har ladet udminere betydelige strækninger af bjergene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
