Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ved faste skoler, en til deres bestemmelse
passende dannelse, — medens
omgangsskolelærerne skulde undervises av kirkesangerne under
sogneprestens tilsyn, og saa bestaa en prøve
for prosten, som efter loven ogsaa skulde anta de
„omgaaende skoleholdere“. Under 20 oktober
1832 meddelte kirkedepartementet Akershus
stiftsdirektion at oplysningsvæsenets fond nu var i den
forfatning, at man kunde paabegynde oprettelsen
av de i skoleloven omhandlede læreanstalter.
Departementet antok at der for det første kun burde
oprettes ett seminar, i Akershus stift, som da kunde
tjene til mønster for „deslige instituters“
organisation i fremtiden[1].
I 1834 begyndte Asker seminar sin
virksomhet. Ved kgl. resolution av 14 januar 1837 blev
det bestemt at dette seminar skulde være en fast
vedvarende indretning, og samtidig blev der for
seminaret utfærdiget et reglement, som kom ogsaa
det allerede bestaaende, men mangelfuldt indrettede
seminar i Trondenes til gode, likesom det fik
betydning for de nye seminarer i Klæbu og paa
Stordøen, begge fra 1838, og for seminaret i
Holt, fra 1839. „Dette reglement for den enkelte
indretning“ — siger den kgl. skolelovskommission
av 1885[2] — „er nemlig ikke alene efterhaanden
gjort gjældende for de senere oprettede seminarier
— med nogle modifikationer efter de stedlige
forhold, — men har som en naturlig følge af
denne sin almengyldighed været benyttet som og
i virkeligheden været grundlaget og som saadant
helt igjennem øvet overveiende indflydelse ved
enhver senere bearbeidelse af spørgsmaalet om
seminarie-undervisningen, ikke mindst ved
udarbeidelsen af det gjældende almindelige
seminariereglement af 1869, der indeholder samtlige regler
for kravene til og ordningen af vor
folkeskolelærerdannelse, altsaa baade dens indhold og midlerne
og formerne hvorved dette sikres.“ Efter dette
reglement skulde der i seminaret undervises i
religion, morsmaal, regning, sang og musik,
geografi, historie, sjæle- og tænkelære. Der skulde
være to klasser; til den første var det mest
elementære henlagt; i øverste klasse skulde
undervisningen gaa videre i de teoretiske fag, og ved
siden derav skulde tiden anvendes til opøving i
praktisk lærergjerning.[3]
Naar fire av vore stiftsseminarer — Hamar
seminar grundedes 1867, for det nyoprettede Hamar
stift — har sin oprindelse i 1830-aarene, skyldes
det, som allerede nævnt, skoleloven av 1827 og
de ved oplysningsvæsenets fond tilveiebragte midler;
men vi maa ogsaa tro at dette virksomme arbeide
for lærerutdannelsen har sammenhæng med den
politiske og aandelige rørelse som særmerker
denne tid, og som vækker forstaaelsen av at de
nye forhold kræver en større folkedannelse.
I de i 1845 og 1848 fremlagte forslag og
indstillinger angaaende lover for almueskolevæsenet
findes ingen antydning til forandringer i
lærerutdannelsen eller seminarordningen. Dog blev
det snart erkjendt at de „omgaaende skoleholdere“
hadde en utilstrækkelig utdannelse, og saaledes
vækkes der i 1850 (eller 1851) fra Bratsberg amts
geistlige forening motion om oprettelse av et
mindre seminar for nedre Telemarkens og Bamble
fogderier.[4] Spørsmaalet om en forbedring paa
dette punkt kommer ogsaa med i den diskussion
om almueskolens tilstand som gaar forut for loven
av 1860. Kommissionen av 1858 anbefalte
særskilte læreanstalter for lærere ved kredsskolen og
prestegjældsskolen, og loven av 16 mai 1860
faar følgende bestemmelse (§ 60) : „Til uddannelse
af almueskolelærere skal der foruden
stiftsseminarierne være mindre læreanstalter eller lærerskoler,
der enten som paralelklasser knyttes til en høiere
almueskole eller som høiere klasse til en
kredsskole.“ I tiden efter 1860 finder vi saaledes —
foruten de tidligere stiftsseminarer, for hvis
undervisning reglementet av 14 januar 1837 fremdeles
var gjældende — adskillige „lærerskoler“, hvis
kursus varte 1—1 1/2 aar, og som særlig var beregnet
paa omgangsskolens lærere. De bygget paa de
kundskaper som almueskolen meddelte, og hadde
blot én klasse ad gangen; naar denne var ført
frem til avgangseksamen, som — naar kursus
varte 1 1/2 aar — kunde holdes avvekslende i
juni og december, blev ny klasse, eller rettere
nyt kursus, sat igang. Lærerpersonalet bestod
gjerne av en bestyrer, der som førstelærer
underviste i de fleste teoretiske fag, og av en
andenlærer som nærmest hadde færdighetsfagene. Flere
av vort lands fremtrædende geistlige og teologer
har i sine yngre aar virket ved disse lærerskoler;
vi kan nævne dr. theol. Krogh-Tonning og biskop
Chr. Brun, begge ved lærerskolen i Balestrand,
og professor E. Munch (Myhre), som virket ved
lærerskolen i Solum nær Skien. Foruten paa de
nævnte steder var der lærerskoler i Søgne, Volden,
Alten og flere steder. Asker seminars bestyrer
Gislesen polemiserte mot oprettelsen av saadanne
læreanstalter med ringere maal, og N. Hertzberg
uttaler at de viste sig uskikket til at skaffe skolen
habile lærere.[5] Da den værste nød var avhjulpet,
blev lærerskolene, hvis virksomhet var ordnet ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
