Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vedtegninger - A. Landsgyldigt eller ikke landsgyldigt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
&1
læse ut av sine tyske bøker og tillæmpe i sine tyske
stiletimer.
I Danmark har de jo også en landsgyldig uttale,
ænda heller ikke den ær uten sine svakheter. En av
disse har jeg fl. g. vedrørt før. Nogle uttaler ni. en
række av ord, som i boken ender på -om, som -åm,
andre efter bokstaven som -om: Blom som Blåm eller
Blom (med o-lyd). Således med tom, Tromme, Lomme,
Bom, om, som . . (vmcl-ta Vom, kprnme). Hærom siger
prof. Rovsing, at uttalen med o — som altså faller
sammen med den innenlandsk-norske — ær den ægte
danske, mens den med å-lyd (Blåm) egentlig bare ær
kjøbenhavnsk. Men denne ær det dog netop, som
lin-fine normæn vil hævde som den rette, for sig
og-andre finsmagere da, idet de overlater o-uttalen til
sine simple, ufine, „mindre fremskredne Landsmænd".
Disse våre hjemme-dansker har jeg imidlertid forehålt,
at de i grunneri for så vidt ær mere danske og mindre
norske sen (flerheten av) de danske selv.
Hvad det dog hær „kjem arm paa", som det heter
paa „Landsmaals"-tysk, ær ellers dette, at også
danskerne har to uttaler hist og hær, men like vel
unægtelig en dansk landsgyldig tale, — som da skolerne lærer
fra sig.
Også Sverige har som Frankrike et akademi til å
passe på „svenska språket" og bl. a. avgjøre om ret
og uret i uttale og „retstafnirig". Dets arbejd ær da
på lag som det franskes. Det tror å måtte jævnlig
stritte imot og hålde igjen, hævde det gamle som det
ægte og fine, selv om det for folk flest høres eller ser ut
som stift og sært, søkt og sprænglærd („pedantisk").
Men folke- eller mål-ånden stræver jo stadig hen imot
det mere næmme og letvinte, avkorter, hvad som ær
for langt, og hjælper suj med færre midler, færre
stavelser ei. bokstaver, æn hittil vanligt först i lydmålet,
siden, til samheve med dette, i bokmålet. Overgangen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
