Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Utviklingen efter 1814 - II. Andet tidsrum, indtil 60- à 70-aarene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
84 - 11. - Studenterrevolten» i 1871.
manges øine var blit dygtig avlægs, nærede stor og almindelig respekt.
Misnøien, der længe hadde ulmet (angaaende ting, som, da de ikke om
tales i akterne, her lates uomtalt), kom til utbrud i høstsemestret s. a. og
hadde som leilighetsaarsak de til eksamensklinikkerne knyttede «kollo
kvier», der bestod i en nærmere redegjørelse for den allerede indleverte
besvarelse fra kandidatens side samt en mer eller mindre indgaaende
eksamination (fra lærerens side) av denne. Nu var censor en dag ikke
mødt frem, og dette gav vedkommende kandidat anledning til at negte
at late sig eksaminere, paa samme tid som auditoriet in corpore ostentativt
forlot operationssalen, hvor handlingen var i færd med at ta sin be
gyndelse. Det samtidige skriftlige utgangspunkt dannet en av 44 ældre
medicinere (yngre negtedes at undertegne) til fakultetet indgit klage av
30te oktober s. a., for hvilken en angivelig ufortjent slet klinikkarakter
— 5 — i et tilfælde avgav det ikke dulgte grundlag.
Der paafølger nu forhandlinger, delvis gjennem og med kollegiets
formand, erklæringer, særvota etc, og striden tilspisses (eller dens kjerne
kanske rettere sagt delvis utviskes) ved at spørsmaalet undergis juridisk
fortolkning, nemlig i den retning, om hvorvidt kollokvierne var at
betragte som utgjørende en reglementsmæssig del av den kliniske
eksamen eller ei. Med støtte ien menneskealders praksis og i faldne
uttalelser fra den kirurgiske eksaminator gjorde de studerende gjældende,
at det første de facto var tilfældet, og, for at eksamen skulde være gyldig,
maatte censor derfor selvsagt være tilstede. Fakultetet mente derimot
paa sin side (og fik heri medhold fra det juridiske fakultet, hvis avkrævde
erklæring av 13de januar 1872 findes i Univ.- og Skole-Ann. 1874, s. 174):
nei. Kollokviet var efter dets opfatning kun en av hensyn til kandidaten
diktert underhaandsordning, truffen for at gi denne anledning til nærmere at
forklare sig om muligens misforstaaede enkeltheter i sin allerede havte
klinik samt desuten indført, for at bøte paa de ulikheter i valget av
eksamenskasus, som lodtrækningen altid maatte medføre. Tilkaldelse av
censor var derfor, ifølge dets mening, unødvendig, om end denne ogsaa ved
mange kollokvier hadde været tilstede. Der var overhodet intetsomhelst
reglementsstridig foregaat.
Procediiren paagik.
Skjønt 5 av underskriverne i erklæring av 24 november 187 1 tilbake
kaldte henvendelsen, ønskedes denne imidlertid av de øvrige fremmet i alle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
