Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Utviklingen efter 1814 - II. Andet tidsrum, indtil 60- à 70-aarene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
85
— 11. — Fysiologi.
sine konsekvenser. Disse truede en tid med at bli ganske vidtrækkende, idet
der, nærmest paa grund av den oprindelige klages høist «usømmelige» og
«opsætsige» tone (der sagtens heller ikke udmerket sig ved videre stor
hensynsfuldhet, Ref.) for alvor var tale om at bringe fundatsens ste kap.,
§§ 41 og 42 (deriblandt om relegation) i anvendelse. Striden endte imidler
tid med en simpel indkaldelse for dekanus (Winge), som ste februar 1872
kl. II form. tildelte klagerne, hvorav kun 1 ved sygdom var hindret fra
at møte, en officiel reprimande. — En av undertegnerne, som velvillig har
bistaat nedskriveren med oplysninger, tilføier, at Chr. Heiberg ved næste
eksamen behandlet ham og de andre ganske som ellers. Men med
kollokvierne blev det slut og det var mange, som beklaget deres ophør,
da de ofte var særdeles instruktive og jevnlig overvares av de studerende.
Fysiologi er, som læren om livsytringerne, meget gammel
og hadde allerede under den av korpslæge G. Rasch (M. f. L.
1894) saa anskuelig skildrede Alexandrinertid, samt senere
under romerne end mere, naadd en viss høide. Under Refor
mationen fremstod det universelt begavede lægegeni Theo
phrast v. Hohenheim (Paracelsus), f 154c der ogsaa var en, delvis
selvlært, fysiolog i stor stil. Den yderst flittige Santorio, f 1536,
hadde, under sine enestaaende, næsten et helt liv fortsatte,
metodiske selvforsøk, i perspiratio insensibilis lagt en grundvold
for stofskiftelæren, og senere var i La Mettrie’s, til motsigelse
eggende «rhomme-machine» (1748) det iatromekaniske princip
bleven ført ut i sin ytterste konsekvens. — Som disciplin nød fysio
logien desuagtet ingen selvstændighet; en lødig repræsentant for
dens forening med søsterfaget anatomi er A. v. Haller, hvis «primae
lineae» (1744) længe var en skattet ledetraad. Hos os hadde alt
saa ogsaa begge fag fra først av ligget i én, Skjeldertip’s, haand.
Fysiologien krævet imidlertid, navnlig gjennem den særlig
ved Magendie, f 1855, opblomstrende eksperimentelle retning,
og idet den t. eks. gjennem en forsker som Johs. Møller,
j 1858, næsten som en «Videnskabernes videnskab» en tid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
