Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indledning, af Joh. Storm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
nær langt nok fremskreden til at kunne begrunde en fuldstændig
Bestemmelse af alle norske Dialekter. Imidlertid haaber jeg dog
om ikke lang Tid at kunne levere en foreløbig Karakteristik af de
norske Dialekters Hovedgrupper efter saavidt fyldige Skjelnemærker,
som for Tiden kan skaffes.
Efter sit Begreb er Sproget det blivende, sædvansmæssige
Tankens Meddelelsesmiddel, der nedarves fra Slægt til Slægt.
Navnlig gjælder dette Skriftsproget, der særlig repræsenterer Traditionen,
den gjennem Slægterne oparbeidede og uddannede ædleste
Sprogform, der stræber efter Klassicitet. Og dog se vi overalt, at ogsaa
Skriftsproget forandrer sig, om end langsomt og altid i væsentlig
Overensstemmelse med Talesproget. Det bevægelige og bevægende
Element er det levende Talesprog, som er det Emne, hvormed vi
her i Tidsskriftet særlig beskjæftige os.
Allerede som Børn, ved vort første Bekjendtskab med
Sproget begynde vi at mærke, at det varierer, at ikke alle
Mennesker tale ens. Der er Klasseforskjel: det dannede Bysprog
adskiller sig fra Vulgærsproget[1]. Der er Aldersforskjel: de unge
tale anderledes end de gamle, især paa Landet. Der er
Stedsforskjel: ikke alene det dannede Bysprog, men endnu mere
Vulgærsproget, og allermest Bygdemaalene variere fra Sted til Sted.
Sproget bevæger sig mere eller mindre langsomt, men sikkert, i to
Retninger, i Tid og i Rum. Saaledes er det, Sprogets Væxt og
Forgrening foregaar.
Det gjælder derfor at gribe Studiet an fra to Kanter.
Først maa vi følge det norske Folkesprogs Ændringer gjennem
Rummet. Dernæst maa vi studere Sprogets Historie. Idet vi i
Almindelighed overlade speciellere Granskninger af Oldsprogets
Fænomener til andre Tidsskrifter, saa anse vi den Del af Sproghistorien,
som angaar Dialektudviklingen, for os nær vedkommende. Vi maa
her ikke nøies med Kjendskabet til Oldnorsk-Islandsk i dets
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
