Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kap. II. Kort Omrids af Fonetiken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Stemmelyden kan være ikke alene stærkere og svagere, men
ogsaa høiere eller lavere. Ved visse Slags Konsonanter som j kan
Stemmelyden blive „summende“ (engelsk buzz, buzzing) d. e. lyde
med grovere og stærkere Vibrationer ved Mundindsnevringen. Stemte
Lyd i Slutningen af Ord ende i Norsk alm. stemmeløst, se § 11.
Undertiden er Stemmelyden blot halv eller delvis tilstede,
hvorved der fremkommer Mellemlyd af stemmeløse og stemte. Saadanne
halvstemte Lyd er i Norge især iagttagne paa Grænsen mellem de
„haarde“ og „bløde“ Konsonanter i Sydvest. En lignende Udtale
synes at være opstaaet i Helgeland. Lydskriften betegner disse
Mellemlyd ved ʙᴅɢ, f. Ex. gāʙa, gāᴅa, vēɢa (Uge), øvre Mandalen
og Dalerne (Stav. Amt); sveiʙa, Svøbe, oveᴅᴅug, uvittig, beɢɢətō I.
og N. Helg. I Dansk ıɢ’ə [[** tone]] ikke, lıɢ’ə [[** tone]] ligge osv. Ogsaa Tydsk, især
Sydtydsk, adskiller ikke saa bestemt „haarde“ og „bløde“
Konsonanter, hvorfor Tydskernes Udtale af disse i fremmede Sprog næsten
altid er mangelfuld.
§ 9. Konsonanternes Artikulationsart.
Efter Artikulationens Beskaffenhed inddeles Konsonanterne
i følgende Arter:
a) Lukkede Konsonanter eller Explosiver (ordret oversat
„Udslagslyd“) frembringes ved en pludselig Afbrydelse [1] af
Luftstrømmen paa et bestemt Punkt i Mundrøret, hvorved der opstaar
et Smæld eller Smæk (ligesom en liden Explosion), der alm. høres
stærkest ved de stemmeløse Konsonanter p, t, k, svagere ved de
stemte b, d, g. Explosiverne bestaa egentlig af tre Momenter:
Lukning, Stans (Pause) og Aabning, hvoraf den første og sidste er
saakaldte „Glidninger“ (§ 11), den mellemste, selve
Konsonantstillingen, er i sig selv stum [2] og bliver først ved Glidningerne
lydelig. I en Stavelse som pa høres alm. kun Aabningsbevægelsen,
i ap Lukning, kort Stans og Aabning, i appa Lukning, lang Stans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
