Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kap. II. Kort Omrids af Fonetiken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fordelt paa to Stavelser, og Aabning. Det menneskelige Øres
Træghed gjør, at man synes at høre p-Lyden under hele Pausen.
En særegen Afart af de lukkede Konsonanter er de
saakaldte Implosiver (ordret „Indslagslyd“), der især fremkomme
foran de tilsvarende Næselyd, idet Luften ved Aabningen først slippes
ind i Næsen istedenfor ud gjennem Munden. Saaledes bliver i
vatt’n [[**, vel bare et rusk under n? **]] Tandlyden t foran Tandnæselyden n til implosivt t. Undertiden
dannes ogsaa Implosiver, ved at den talende trækker Veiret til sig,
f. Ex. (med betænksomt Udtryk) ja. [[** bueløs j]] De implosive Lyd har i
Lydskriften ikke særegne Tegn, da de ikke gjøre noget væsentlig
forskjelligt Indtryk paa Øret.
De lukkede Konsonanter kan ikke forlænges efter Behag.
Naar man forlænger pp i appa eller stappə udover det sædvanlige
Maal, opstaar der en længere lydløs Pause, og det sammenhængende
Lydindtryk gaar tabt. Forsøger man paa samme Maade at
forlænge bb i stabbə, udfyldes vistnok Pausen ved Stemmelyden, men
denne varer kun saalænge, til den afstængte Mundhule er fyldt med
Luft. Derimod kan f. Ex. v i en Ordform som avva forlænges efter
Behag, saalænge Aandedrættet holder ud. Dette er særeget for de
aabne Konsonanter, hvortil alle de følgende Klasser høre, idet
Luften ved disse ikke paa noget Punkt er fuldstændig afstængt,
men gaar gjennem en mere eller mindre trang Kanal.
b) Aabne Konsonanter er flere Slags.
1. Aandende Lyd eller Spiranter frembringes ved paa
et bestemt Punkt at gjøre Mundkanalen saa trang, at Luften ikke
kan slippe igjennem uden lydelig Friktion (Gnidning, „Gnissing“,
hvorfor disse Lyd ogsaa kaldes Frikativer eller Gnidelyd,
„Gnisselyd“), f. Ex. j, [[** but j]] v, f, [[** bueløs f]] s. De er dels stemmeløse, som f, [[** bueløs f]] dels stemte,
som v. Mundstillingen er trangere og har stærkere
Sammentrykning (Kompression) end de mest lukkede Vokaler, f. Ex. i [[** buet serif]] bliver j [[** bueløs j]]
ved yderligere Indsnævring, saa at Tungen næsten eller delvis
berører Ganen, og ofte en lydelig Summen opstaar.
Egne Afarter er r og l, [1] hvoraf det første dannes ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
