Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kap. II. Kort Omrids af Fonetiken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
nȧbn Hard., nȧb(d)</i>n</i> [[** husk WJ ]] Sogn. Lignende Udtale findes i Stavanger
Amt, f. E. stęidn [[** (i-buet-serif) **]] Sten (oldn. Nom. steinn) [[** = i-buet-serif **]]. Man kan her ofte være
i Uvished om, enten man har én eller to Stavelser. Udlydende r
efter Kons. formaar heller ikke det Sydbergenske at bære i én
Stavelse; det indskyder her et aabent u, som tildels nærmer sig til o
og derfor her indtil videre kan betegnes ů; saaledes aokůr (Ager),
vęttůr (Vinter) Hard., Voss, Sogn; med bortfaldt r: ęin rᵉīků mann,
han kęmů [[** k-cr.-t. e-ogonk-makron]] ȧt’tů [[** tone]] Hard. Voss. [1] En Stavelse er her bleven to, men
Ordet beholder enstavelses Tonelag.
Af det foregaaende fremgaar, at en Stavelse ikke er noget
aldeles bestemt defineret videnskabeligt Begreb. Hvad en Stavelse
er, synes ved første Øiekast at være den simpleste Sag af Verden;
det hører jo til Børnelærdommen, til de første Elementer. Og dog
hører det til de allervanskeligste Ting at definere, i den Grad, at
Videnskaben næsten maa lade sig nøie med en omtrentlig
Forklaring. Man skulde tro, at det videnskabelig korrekte da var at sætte
dette Begreb ganske ud af Betragtning. Imidlertid kan vi nu
engang ikke undvære det; det hører med til vor sproglige Bevidstheds
Grundbegreber. Vi maa ligesom ved de irrationale Størrelser i
Mathematiken nøie os med at komme det saa nær som muligt; en Hjælp
hertil har vi i Eftertrykket, som her er det egentlig bestemmende.
Bliver Trykket paa Endelsen mere selvstændigt, opstaar en ny
Stavelse. Men her at trække en skarp Grænse lader sig neppe gjøre.
Ligesaa er det ofte vanskeligt at afgjøre, hvor en Stavelse
ender og en anden begynder. Theoretisk er det det
Slaphedsøieblik, som opstaar, idet et Tryk ophører og et nyt begynder. Men
hvor dette egentlig er, er det ofte vanskeligt at iagttage. Derfor
er ogsaa de forskjellige Folks Opfatning heraf forskjellig. [2] I Ordet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
