Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kap. II. Kort Omrids af Fonetiken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hęstar [[** (alfa-a?)]] f. Ex. slutter første Stavelsen inde i s eller ved Slutningen
af s, thi her ender det første Tryk, og et nyt begynder; man kunde
vistnok skrive hęs-star [[** (alfa-a?)]] og hęsst, men hertil synes dog ikke at være
tilstrækkelig Grund, da s ikke høres fuldt langt eller dobbelt. Man
kan ogsaa til Nød begynde det nye Tryk paa t; dette er en Grund
mere til at dele hęs`tar. [[** tone]]
Naar der blot er én Konsonant mellem to Vokaler, er det
lettere at afgjøre, til hvilken Stavelse den hører. Man deler
saaledes ha-va, gra-va; derimod en ål [[** å-makron **]] en Aal, østl. e nål [[** å-makron **]] en Naal, alm.
dagligdags Udtale. Forskjellen mellem de to sidste ligger i, at det
nye Tryk i det ene Tilfælde begynder med å, i det andet med n,
som derved kommer til at slutte sig til den følgende Vokal, der er
Trykkets Høidepunkt. Jfr. lā’gåṛ-ṣø’n [[** tone ø-makron]] Ladegaards-øen.
Det eiendommelige ved Tvelydene er, at to Vokaler
udtales i én Stavelse, med ét Udaandingstryk. I Ord som -ęıə er
det svageste Tryk, Slaphedsøieblikket, mellem ı og ə. Som vi ovenfor
har seet, betragtes ı her som en almindelig „svag Vokal“
(Glide-vokal). [[** Bindestrek bør vel fjernes? **]] Men ı behøver i Tvelyden slet ikke at være saa flygtig;
det kan ved særligt Eftertryk forlænges, f. Ex. han æṛ [[** æ-makron]] ṣå ęī’əgō’; [[** 2x tone]]
på öī’əblik’kə; [[** tone]] [1] her ikke ęı, [[** e-ogonek-makron]] öı, [[** ö-makron]] som ellers kan høres. Dette viser,
at Hovedsagen er Eftertrykkets Enhed gjennem hele Tvelyden.
Et Ord, som udgjør én Stavelse, kaldes „enstavelses“ eller
„enstavet“; et Ord paa to Stavelser „tostavelses“ eller „tostavet“ osv.
En Stavelse kan i Lydskriften overalt, hvor det er ønskeligt
for Tydeligheds Skyld, skilles fra en anden ved Bindetegn, f. Ex.
råss’lågå-åt, [[** tone]] S. 66; dog helst kun i tilknyttede Ord, S. 39.
Forskjellig fra Stavelsesprincipet er Lydens Inddeling efter
den Plads, de har i Ordet. En Lyd, som begynder et Ord, kaldes
Fremlyd; en Lyd hvorsomhelst inde i et Ord kaldes Indlyd;
en Lyd i Enden af et Ord kaldes Udlyd. En Lyd kan efter dette
kaldes fremlydende, indlydende eller udlydende, eller et Ord
kan siges at fremlyde med en Lyd og udlyde paa en anden Lyd.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
