Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kap. II. Kort Omrids af Fonetiken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i mę’nnəskənə [[** tone]] har de to første Stavelser faldende, de to sidste
stigende Tone, i męn’nəskəligə [[** tone ; inkl. buet serif **]] de tre sidste stigende; i å’vərǫrd’nədə [[** å-makron]]
ligesaa, kun med større Tryk paa tredie; klǫk’kərbestil’liŋ [[** 2x tone]] de tre første
faldende osv. Disse Exempler er tagne af Bysproget; Forholdet i
østl. Bygdemaal er ganske det samme.
Det sammensatte Tonelag kan undertiden aldeles forsvinde
ved stærkt Raab, f. Ex. Gun’nar’! [[** 2x tone]] ō’la’! [[** l- 2x tone]] idet begge Stavelser her
faa høi Tone og stærkt Tryk, hvad der nærmest lyder som enkelt
Tonelag. Paa lignende Maade kan hele Sætninger udtales. Men
denne Tone staar udenfor det almindelige (normale) Sprog og kan
ikke regnes for nogen virkelig Uundtagelse. [[** sic Uu, mulig trykkfeil **]]
I Udraab af stærk Forundring hører man undertiden,
især hos Børn, enkelt Tonelag med Høitone for begge Tonelag, f.
Ex. nei’, hvor ny’delig! [[** 2x tone]] Ogsaa ellers høres noget lignende ved stærk
Sindsbevægelse f. Ex. Uvilje. Men dette er en Undtagelse og er
ellers ikke naturligt for Østlandsken. Tidligere trivedes Høitone
istedenfor sammensat Tone meget i høiere Foredrag ved Efterligning
af Dansken, men forsvinder nu mere og mere [1] udenfor det nævnte
særegne Tilfælde.
Vi vende herfra tilbage til den regelmæssige (normale)
Udtale.
Begge Tonelag komme overhovedet tydeligst frem, naar Ordet
udtales alene, f. Ex. i Svar; dernæst naar det udtales med særligt
Eftertryk (Sætningsaccent), da ogsaa dette bidrager til at gjøre Ordet
selvstændigt. Det er Udtalen i det enkelte Ord, som vi maa lægge
til Grund for vor Undersøgelse.
I Talens Sammenhæng blive Tonelagene modificerede paa
flere Maader, f. Ex. saa, at Intervallerne i de enkelte Stavelser
aftage, jo mere Ordene forbindes og jo hurtigere de udtales. Ved
svagt Eftertryk bliver det sammensatte Tonelag ofte kun antydet,
og ved fuldstændig Tonløshed forsvinder det aldeles, saaledes i
væra-mē’, [[** tone det kan umulig være m-underprikk?]] hvor i væra [[** a-alfa]] begge Stavelser har en høi Tone ligesom
„ubetonede“ Forstavelser. Sætningsmelodien følger altsaa
Sætningsaccenten Skridt for Skridt, idet Glidningen voxer og aftager med
den. Men medens Sætningsaccenten bestaar deri, at Ordaccenten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
