Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kap. II. Kort Omrids af Fonetiken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
streife blot leilighedsvis ind paa Sætningsmelodien, hvor det behøves
for at fuldstændiggjøre den ovenfor givne Beskrivelse.
Østlandsken lider i sin Sætningstone af en vis Tunghed og
Ensformighed, idet de samme smaa Bevægelser idelig vende tilbage,
f. Ex. i Sætninger som denne: det er’ [[** tone]] saa sandt’ [[** tone]] som jeg staar’ her’, [[** begge tone]]
hvert e’neste [[** tone]] Ord; hvert e’neste skab’te [[** begge tone]] Gran. Der er saaledes
her for liden Anvendelse af Transponeringen. Der skal en ikke
ringe Dannelsesgrad til for at komme ud over dette Stadium. [1]
I hele det nedre eller sydlige Østland er Tonelaget og
Tonefaldet i høi Grad ensartet, saa at selv Indfødte f. Ex.
Kristianiafolk neppe kan høre paa Udtalen, om en Mand er fra Skien,
Drammen eller Frederikshald.
Først i Udkanten af det Søndenfjeldske bliver Tonen
kjendelig modificeret. I nordre Østerdalen nærmer den sig den
nordenfjeldske, i de vestlige Fjeldbygder den vestlandske. I Fjeldbygderne
overhovedet bliver Tonen mindre tør, mere vexlende og trohjertig.
I nordre Gudbrandsdalen synes vi at have den ældste og
bedste Typus paa det østlandske Tonefald i den stærke Fremtræden
af korte Stavelser, hvor Glidningen er indskrænket til et Minimum.
„Dølemaalet“ har et eiendommeligt raskt, kraftigt og melodisk Præg,
endog i ganske korte Sætninger som: ’n ha vore hær tvō då’gå. [[** tone å-makron#2]]
Det samme musikalske Princip, som gaar gjennem de
østlandske Dialekter, Modsætningen mellem en uafsluttet og en afsluttet
Tone, gaar ogsaa gjennem alle Tonelagenes Variationer i de andre
norske Dialektgrupper saavelsom i Svensk. Begge Themaer varieres
næsten i det uendelige, men Grundtanken bliver den samme.
Det vestlandske Tonelag er forskjelligt fra det østlandske
paa samme Maade som Tonefaldet, altsaa mere svingende. Som
typisk for det Vestlandske kan det Bergenske i Bergens By ansees.
Enstavelsestonelaget udtales her med et høit Forslag [2] og en
pludselig Synken ned paa Hovedtonen; det klinger derfor for uøvede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
