Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - A. Konsonanter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
med flygtig Berøring. Bliver Berøringen ganske borte, nærmer
Lyden sig det spirantiske ṛ; bliver Berøringen mere, og
Tungebevævægelsen [[** sic, trykkfeil **]] mindre energisk, nærmer Udtalen sig til ṛḍ. Ved dette
Tungeslag opstaar den eiendommelige skiftende Lyd, som vi kalde
tykt l, fordi den for os ligner mest l; fremmede finde den alm. mere
lig r. At den ligner l, beror neppe paa Indbildning, men paa en
virkelig Tilnærmelse til ḷ i Dannelse, [1] idet Luftstrømmen under
Tungeslaget ikke synes at været ganske afstængt paa Tungens Sider.
Lyden kan saaledes maaske betragtes som et ufuldkomment udtalt
ṛḍ med Tilnærmelse til ḷ.
Det tykke l har noget af Spirantens Natur, navnlig i første
Øieblik; men det har ogsaa noget explosivt, da der et Øieblik er
Berøring, og Lyden ikke lader sig forlænge. Saaledes har Lyden
en meget indviklet og mangfoldig Karakter, der gjør den omtrent
umulig at udtale for fremmede, endog for Vestlændinge, medens et
østlandsk Barn meget tidlig lærer at udtale den i de forskjelligste
Stillinger.
Saaledes bliver l [[** l-]] et af de paatageligste og mest
karakteristiske Mærker for Østlandsk, skjønt det undertiden synes at have
strakt sig udover sit oprindelige Omraade. l [[** l-]] findes i hele det
Søndenfjeldske undtagen Vest-Telemarken, og i det Nordenfjeldske til
og med Nordre Salten (Beboerne af Lofoten og Finmarken, som
ikke kan udtale l, [[** l-]] faa af sine Naboer Øgenavnet „Skolper“, skǫlpər). [[** lite mellomrom?]]
Om Lydens Udbredelse i Norge og Sverige gjælder det samme som
om den tykke Udtale overhoved (se ovenfor), thi med l [[** l-]] følge overalt
de øvrige kakuminale Lyd.
Rimeligvis er Lyden l [[** l-]] fra først af opstaaet af rd (eg. on.
rð. [2] [[** her burde vel vært et ) til **]] Den findes i ægte Østlandsk overalt for rd: hāl [[** l-]] hard (haard),
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
