Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - A. Konsonanter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gāl [[** l-]] Gard osv. Var den oprindelig opstaaet af l, havde den neppe
kunnet drage det opr. saa forskjellige rd med sig. Naar derimod
først rd var blevet l, [[** l-]] var det paa Grund af den l-agtige Lyd
naturligt, at den rev det oprindelige l med sig. Paa den tykke
Udtales Vestgrænse findes flere Steder, især øverst i Valders og Ø.
Tel., en mindre fuldkommen Udtale af l, [[** l-]] idet Tungeslaget bliver
mindre udviklet, saa at Lyden nærmer sig ṛ. I Vang (Vald.) synes
Udtalen næsten ganske ṛ og burde egentlig skrives saaledes: dȧṛ [[** a-makron-overprikk]]
Dal; men jeg har dog foretrukket dȧl, [[** a-makron-overprikk l-]] fordi dette er meget
tydeligere, bl. a. til Adskillelse fra Ord som gȧr, [[** a-makron-overprikk]] se nedenfor. Ligesaa
i Tuddal, N. Bø (Ø. Tel.), dog er Udtalen her nærmere l. [[** l-]] Det
skulde ikke forundre mig, om man ved nærmere Undersøgelse fandt
denne Udtale ogsaa i Hjartdal. Nu har man netop i flere af disse
Grænsebygder (Vang, Hjartdal) r for opr. rd, saaledes hār = hard,
gār = Gard. Dette kunde synes at tale mod min Formodning, men
taler i Virkeligheden derfor. Flere Ting tyde paa, at disse
Dialekter oprindelig har havt den vestlandske Udtale og først i Løbet
af de sidste 2 a [[** à forekommer også i teksten]] 3 Aarhundreder faaet den tykke Lyd. l [[** l-]] er da
indkommet fra de østlige Naboer og har meddelt sig til opr. l, som
dog har beholdt et Spor af sin ældre vestlandske Udtale; derimod
var gammelt rð paa den Tid forlængst blevet r, som ikke længer
kunde paavirkes af l [[** l-]] (isoleret r kan ikke blive tykt).
En mindre fuldkommen Udtale har l [[** l-]] ogsaa foran s i Tinn
(halṣ, pölṣə) [[** begge l-]] og Tuddal (hälṣ, pölṣə), [[** begge l-]] hvor Tungeslaget ligeledes er
svagere. Omtrent den samme Udtale har hals [[** l- s-underprikk]] i Salten, hälṣ [[** l-]] Helg.
(Prof. Blix’s Udtale). Fuldstændigt Tungeslag har jeg kun hørt i
Loms hals [[** l-]] eller halᵊs, [[** l-]] hvor s synes dentalt. Fra Øland anfører
Lundell halṣ, [[** l-]] Sv. Lm. I, 40. Det er allerede omtalt, at den alm.
østl. Udtale er hāṛṣ, häṛṣ, ligesom at overhovedet l [[** l-]] foran
Tungespidslyd mister sit Tungeslag og bliver ṛ + Kakuminal.
Det tykke l findes i de forskjelligste Stillinger, dog aldrig
fremlydende som i sv. Dalmaal līt’n [[** l- rett-serif]] liden, lıvå [[** l-]] leve; aldrig
forlænget eller fordoblet; alm. ikke efter de mest lukkede (tynde, palatale)
Vokaler, hvor den palatale Udtale ᶅ ligger nærmere og maaske
endnu findes nogle Steder; saaledes aldrig af opr. l efter opr. i,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
