Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - A. Konsonanter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sjelden efter opr. e, y, vaklende efter ø. Saaledes altid mīl, pīl
(i sv. Dalmaal mīl, pīl; silu [[** alle l-]] Svale omsat af suli, [[** l-]] Brunlanæs,
Eidanger; jfr. nīṛṣ Nils, Ranen). Ligeledes af aabent i: spēl Spil,
bēl Stund. Altid spela (spīla V., spølå Ø. Tel., spålå I. Trdh.) på
fēla (-un Vald., Hall.); alm. ēl, ēliŋ, dog ēl, æl, [[** begge l- ; æ-makron (to-etasjers)]] Trdh. Stift.
Alm. sȳl, saaledes Trdh. Stift og Størstedelen af det
Søndenfjeldske, dog sȳl [[** l-]] Hall, Ø. Tel., Tønset. I Tinn heder det sȳl, bar’kəkȳlə [[** tone k-cr.-t.#2]]
Strube i Vestfjorddalen, derimod sȳl [[** l-]] osv. i Østbygden, alm. ȳlə [[** l-]]
hyle. Af sȳl [[** l-]] igjen sïl, [[** ï-makron l-]] sīl [[** l-]] Solør, Næs i Hall. o. fl.
Ved Vokalen ø er Forholdet uklart; det heder altid øl [[** ø-makron]] Øl,
af on. öl (aabent ö), derimod døl [[** ø-makron l-]] (Tinn), alm. sydøstl. dœl, [[** œ-makron l-]] af on.
dœll (langt lukket ø); her har N. Gbr. (Vaage) den afvigende Form
döl [[** l-]] med kort aaben Vokal, men øl; [[** ø-makron]] derimod mjøl, fjøl. [[** begge: ø-makron l-]] Tildels
har vel her Adskillelse fra opr. y gjort sig gjældende; saaledes
adskilles i N. Gbr. øl [[** ø-makron]] Øl fra øl [[** ø-makron l-]] Varme, Lm. Yl, on. ylr.
Overhovedet spiller i saadanne Uregelmæssigheder baade Efterligning
(Analogi) og Adskillelse (Differentiering) en stor Rolle.
De fleste Dialekter har altsaa vanskeligt for at udtale l [[** l-]] efter
de mest lukkede Vokaler; det falder lettere at udtale det efter de
aabnere, hvor Tungen har mere frit Spillerum. Der, hvor l [[** l-]] taales
efter de mere lukkede Vokaler, bliver da ofte disses Udtale
aabnere. Ved de opr. lange Vokaler gjælder dette især ø, som bliver
aabnere og mere tilbagetrukket, først døl [[** ø-makron l-]] (Tinn), döl [[** l- ]] (Vaage), alm.
sydøstl. dœl. [[** oe-makron l-]] Dette gjælder endnu mere de opr. korte (og en Grad
aabnere) Vokaler ę y ö; disse bliver gjerne endnu aabnere: væl, [[** æ-makron (to-etasjers) l-]]
väl [[** ä-makon l-]] = vel, œl [[**oe-makron l-]] = Yl, mjœl [[** oe-makron l-]] = Mjöl, on. mjöl. Den omvendte
Tilbøielighed findes (ligesom ved r: ēr, bēr Jarlsb.) enkelte Steder: vēl [[** l-]]
Namd., Hēli [[** l-]] Smaal., on. Helini; de ē’lē [[** tone l-]] det er det, Jarlsb.
Omvendt bliver a ofte til ä, æ: [[** to-etasjers]] sydøstl. däl [[** ä-makron l-]] Dal, adskillig herved fra
Ord som hāl, gāl [[** begge l-]] af opr. rd. Opr. kort o bliver gjerne langt œ,
kort ȯ: hœl [[** œ-makron l-]] Hul, on. hol, fȯlk. [[** l-]]
Undtagelser, hvor l mod Sædvane ikke er blevet l, [[** l-]] i Tinn,
paa den tykke Udtales Vestgrænse: Mæl [[** æ-makron (to-etasjers)]] (Stedsnavn, Vestfjordd.),
sæl [[** æ-makron (t-etasjers)]] lykkelig, fæl [[** æ-makron (to-etasjers)]] (men hæl, pæl). [[** begge æ-makron (to-etasjers) l-]] Disse Udtaleformer kan have
holdt sig fra ældre Tid eller være indkomne vestenfra. Ordet sæl [[** æ-makron (to-et.)]]
har paa hele Østlandet l. Paafaldende er i Solør sæla [[** æ-makron (to-etasjers)]] Sæle, tæla [[** æ-makron (to-etasjers)]]
Tæle (Frost i Jorden); maaske er her sæla [[** æ-makron (to-etasjers)]] paavirket af sæl, [[**æ-makron (to-etasjers)]] og
tæla [[** æ-makron (to-etasjers)]] af sæla, [[** æ-makron (to-etasjers)]] medens ellers muligens Udtalen sæl [[** æ-makron (to-etasjers)]] har holdt sig til
Adskillelse fra sæla. [[** æ-makron (to-etasjers) l-]]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
