Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - A. Konsonanter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
I Endestavelser: hallvol [[** l-]] Halvor, af Hallvǫrðr (-vörðr), Tinn
(hall’vor [[** tone]] Vestfj.); dugul [[** l-]] Davre, af dögurðr, Fjeldbygderne.
I Bøining: jōlə [[** l-]] gjorde, sjeldnere joṛḍə. I Fet (Rom.) spœlə [[** oe-makron l-]]
= spurde; hœlə [[** oe-makron l-]] = hørde.
Ved Ordsammenstød sjeldnere. Jarlsberg er bekjendt for
Udtalen fālin [[** l-]] Far din, mōli [[** l-]] Mor di, ēlə [[** l-]] er det, də ē’lē’ [[** 2x tone l-]] det er det.
I Solør hørte jeg undertiden vā’lü [[** tone l-]] var du, də vā’la [[** tone l-]] dē det var da
det. Ellers heder det alm. æ’re [[** æ-makron tone]] er det, vāru var du, də vā’ra [[** tone]] dē;
fāṛḍin ell. fāṛḍin osv.
hl, [[** l-]] stemmeløst (pustet) l, forekommer undertiden foran
stemmeløse Konsonanter, saaledes i Smaal. vählp [[** l-]] Hvalp, jählpə [[** l-]] hjælpe,
Spydeberg, Skibtvedt, Rakkestad; mȯhlk [[** l-]] Mælk, Selbu; hahlft [[** l- bueløs-f]] halvt,
Hol (Hall.).
γ. Hultungelyd.
1. š.
š, tydsk sch i Fisch, Schuh, engelsk sh i fish, shoe,
østnorsk šęi (šē, šī) Ske, šāl Shawl, šø [[** ø-makron]] = Sjø, šå [[** å-makron]] = sjaa (se), šȳtə skyde,
šī Ski, šilliŋ Skilling, šæra [[** æ-to-et.]] skjære. Denne Lyd er beslægtet med
ṣ, f. Ex. østl. ṣḷå ligner tydsk schlagen, men er dog ikke samme
Lyd. Idet man gaar over fra s til š, trækkes hele Tungen noget
tilbage, Forkanten („Eggen“, Western) bøies opad med Ganen, men
Tungeryggen sænkes, saa at der inde i Munden opstaar et hult
Rum, der frembringer en dumpere og mere sammensat Lyd
(„Kjedelresonants“, Sievers, Phonetik 103). Den forkortes almindelig
ligesom i Tydsk ved fremskudte Læber (labialiseres), især foran
„runde“ eller labiale Vokaler som o, u, ø, y. Labialismen er ikke
saa stærk som i Tydsk, men ogsaa den bidrager til at gjøre Lyden
dumpere. I Svensk, især Sydsvensk, findes der en egen Afart af
denne Lyd, nemlig stærkt labialt š, der tillige er gutturalt og lyder
som en Mellemting af x (tydsk ach-Lyd) og š, f. Ex. i sjösjuk, se
Lundell, Sv. Lm. I, 75; min Englische Philologie 43; Sievers
Phonetik 104.
š hører nærmest hjemme i den østligste Del af Landet; i
det Søndenfjeldske især i Gudbrandsdalen, Glommendalen og
Mjøs-bassinet. [[** skal bindestrek beholdes? strykes? **]] Det synes ofte at nærme sig noget til ṣ, saa at Lyden i
šå, [[** å-makron]] šū ikke er særdeles forskjellig fra den i ṣḷå. I de vestlige Dele
af Landet hersker en tyndere, mere palatal Udtale, se nedenfor.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
