Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - A. Konsonanter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
I Modsætning hertil danner det østlige š en Tilnærmelse til den
svenske Udtale.
2. ž.
ž, stemt š, fransk j i je juge, eng. („zh“) i pleasure,
findes ikke egentlig i Norsk. Det forekommer mig dog undertiden i
Vestlandsk at have hørt en lignende, men mere palatal Lyd, idet
i Ord som liggja (lidda [[** 2x d-cr.-t.]] = liᶁᶁja) j-Lyden tildels udtales med større
Summen, næsten som liᶁᶁža. Egentlig er vel dette ž palatalt og
skulde have et lignende Bitegn som ᶊ̌, men da Lyden er sjelden,
og det rene ž neppe forekommer, er Tegnet ž indtil videre
tilstrækkeligt.
§ 15. Tungeryglyd eller Ganelyd [1] (Palataler, „tynde“ Lyd).
Disse Lyd dannes med Tungeryggen hævet mod den haarde
Gane, f. Ex. den bekjendte Lyd j. Almindelig dannes de saa, at
Tungen tillige nærmer sig en anden, mere almindelig
Konsonantstilling, enten længere fremme (Tandlyd) eller længere bag
(Strubelyd). Herved synes man at høre denne anden Konsonant i en
modificeret Form, med en Bilyd af i [[** buet-serif]] eller j eller en Nærmelse dertil;
den kan saaledes betragtes som en Sammensmeltning med j
(Konsonanten og j udtalt paa engang), altsaa en ensartet Lyd,
forskjellig fra en Konsonant med j efter.
Disse Lyd blive saaledes gjennem j beslægtede med de
palatale eller „bløde“ Vokaler e i y æ ø; det er derfor, at
Gutturalerne eller de „haarde“ Lyd k og g alm. blive „bløde“ foran
„bløde“ Vokaler. Udtrykkene „haard“ og „blød“ er vistnok
ubestemte og uvidenskabelige, men dog ret betegnende for den
naturlige Følelse og den populære Opfatning. Ved sin Tilnærmelse til
j faar Konsonanterne en høiere Egentone og en tyndere, ligesom
mere kjælen Lyd. Disse Lyd kunde derfor kaldes „tynde“ i
Modsætning til de før beskrevne „tykke“. Det er de samme som de i
de romanske og slaviske Sprog saa hyppige „mouillerede“ [2] Lyd.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
