Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - A. Konsonanter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den sydligste Rest af Ganekons. at findes i V. Totens læⁱᶁd, men
her ogsaa ladd.
I Østerdalen følger Tolgen det Nordenfjeldske: laᶁᶁ.
Søndenfor svagere Pal. med svagere Vokalfarvning, saaledes i Tønset
lȧᶁd (ladet) gȧᶁd, (uvørent Bæst) med Vaklen mellem ȧ og ä,
ligesaa lȧᶁd (Sok), hȧᶁdə (Hank) Rend. Aamot, Elverum; i Storelvd.
Vaklen mellem laᶁd og lȧᶁd; i Trys. lȧdd synes Pal. næsten eller
ganske forsvunden. Ogsaa i Rend. ofte dd: gȧdd tvær Person, Adj.
gȧddətə, nȧdd liden Forhøining.
Den sydligste Rest af Ganekonsonanten findes i Solør, hvor
man i Aasnæs og Hof har laᶁd Sok adskilt fra ræᶁd ræd, derimod
i Grue læᶁd som ræᶁd (med svag Pal., æ nær ę); i Brandvold, det
sydligste af Sol., lädd med Pal. ganske overført paa Vok.
I det sydligste af Østlandet bliver blot den palatale
Vokalforandring tilbage: lädd, päddə Brandvold, Hadeland, Modum,
Næsodden, tildels Asker, næsten hele Jarlsberg og Smaalenene. Nogle
Steder bliver Vokalen endnu mere palatal: hæddə havde, pæddə
Øvre Romerike (Næs, svævende mellem ä og æ; Nannestad, Holter),
nærmere pęddə Nedre Rom. (Ullensaker, Fet, Haked.); her gaar
den afstikkende Vokal ä over til de paa Stedet ellers brugelige
Lyd æ, ę. Paa samme Maade findes pęddə udviklet i Ø. Tel.
(Saude, Bø).
Ved Formelen odd findes paa de samme Steder et
overensstemmende Forhold, idet det aabne ȯ dels bevares, hvor det
ellers gaar over til ǫ, altsaa bliver forholdsvis mere palatalt end
de andre o’er, dels virkelig farves palatalt (æ, [[** to-etasjers]] ö). Her indtræder
imidlertid tildels ogsaa eiendommelige Forviklinger, hvorfor dette
Tilfælde her behandles særskilt.
I det Nordenfjeldske er den almindelige Form ǫᶁᶁ, brǫᶁᶁ,
skǫᶁᶁ, ligesaa Lesja, Tolgen; ȯᶁᶁ Soknedalen, Støren, (Am. Larsen).
Derimod afvigende əuᶁᶁ Stod, Mosviken (Am. L.); i Verran syntes
Udt. ȯᵘdd (nær œᵘdd). [[** en sjelden kursiv œ (oe) **]] Denne Afvigelse beror paa Sammenblanding
med Typen ogg, hvor den gutturale Glidning ᵘ naturlig udvikler
sig, saaledes i Verran ȯᵘdd efter dȯᵘgg, hȯᵘgg; efter dette Mønster
her og i det Søndenfjelske alm. uden Ganelyd.
I Gbr. ȯⁱᶁd [[** mye rusk her, mulig grave over ᶁ?]] Lom, öⁱᶁd’ [[** v-halvring]] (ȯⁱᶁt) [[** ligner o-overprikk-makron, det er isåfall bokens eneste eksempel på at makron legge *over* annen aksent]] Vaage og Størstedelen af Gbr.,
derimod temmelig enestaaende ȯᵘᶁd Øier, jfr. dȯᵘgg s.steds; œᵘdd [[** ?? trykksverten glir sammen til noe tapplignende..., men avrundet lik 5 linjer over]] ell.
öᵘdd Vestsiden af Mjøsen (V. Toten, N. Land, Jævnaker). I Østerd.
alm. ȯᶁd, skȯᶁdə; afvigende synes Trysil at have ȯdd, brȯdd, skȯdd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
