- Project Runeberg -  Norvegia - Tidskrift for det norske folks maal og minder / I Bind /
118

(1908)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - A. Konsonanter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ligesom lȧdd (se ovenfor) med liden eller ingen Ganelyd, men det
synes at have den i andre Ord, som boᶁdə boede, vīȯᶁda „Viaatta“,
Vidden. I Hedemarken svinder efterhaanden Ganelyden sydover,
tildels med flygtige og svævende vokaliske Glidelyd: ȯⁱᶁd Løiten,
ȯⁱᶁd eller ȯᵘdd Romedal, ȯⁱdd eller ȯᵘdd Næs, ȯdd Otterstad (Stange),
Vang, Helgeøen. I Solør og Odalen er den alm. Form əüdd [[** NB mod.-ü ikke i Unicode]] (opr.
*ɐᵘdd og dette af *ȯᵘdd); i Eidskog nærmest öᵘdd. I N. Smaal.
ɐdd (ɐ = ȯ uden Læberunding og lidt tilbagetrukket), saaledes især
Trygstad, Spydeberg; det nærmer sig sydover mere œ end ȯ (bliver
labialiseret og fremskudt), saaledes nærmest œdd Heli, Eidsberg,
Skibtvedt, Rødenæs, Rakkestad; ligesaa Øvre Rom., Jarlsberg;
endelig ödd Nedre Rom. og S. Smaal. (Ide og Marker). Saaledes
bliver tilsidst kun Vokalens Farvning tilbage af Palataliseringen.

3. .

, palatalt eller mouilleret s, dannes som s, men med
Tungeryggen mere hævet mod Ganen. Men nu har allerede det blotte
s en Stilling, som nærmer sig den palatale og i Forbindelse dermed
en høi Egentone (se S. 89). Forskjellen mellem s og er derfor
ikke meget stor, Egentonen for kun omtrent en Tone høiere;
Overgangen fra s til sker derfor let og umærkelig. Lyden synes
mig at være den samme som det russiske mouillerede s i gu (Гусъ)
Gaas. Det fremkommer i Norsk af s ved Paavirkning af palatale
Lyd, navnlig af opr. sj og skⁱ (ɔ: sk foran „bløde“ Vok. og j) og
stⁱ (do.). I S. Bergen Stift udtales sj omtrent rent eller med svag
Tilnærmelse til ᶊj, saaledes nærmest sjao = sjaa, se, sjęldȧ sjelden,
Hard. Voss. Her synes opr. skⁱ stⁱ [1] at udtales ganske paa samme
Maade: sjėp [[** e-makron-overprikk]] Skib, Hard. Voss, sjödnȧ Stjerne Hard. I Tel. alm.
ᶊjāv selv, ᶊjå, [[** å-makron, bueløs-j]] ᶊjęlla, ᶊjūk, ᶊjēra, ᶊjī, ᶊjīp, ᶊjȯu’ᶊjönnunnə [[** tone]] (Vinje, Mo),
ofte med Nærmelse til ᶊ̌ eller ᶊ̌j; disse Afskygninger er vanskelige
at skille fra hinanden. Udtalen ᶊjå [[** å-makron]] findes ogsaa Vald. Hall. Num.
Derimod bliver skⁱ stⁱ i Vald. N. Berg. o. fl. til k, [[** k-cr.-t.-stroke]] nærmende sig
dels ᶊƫk, [[** k-cr.-t.]] dels ᶊƫᶊ osv., se under k. [[** k-cr.-t.-stroke]]

Der er imidlertid i det østligste Norge, især Glommendalen,
ogsaa Spor af en ældre almindeligere Palatalisering af s, idet langt,


[1] D. e. sk eller t med følgende palatal Konsonant (j) eller Vokal
(i e y æ ø).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:12:54 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norvegia08/1/0134.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free