- Project Runeberg -  Notre-Dame Kirken i Paris eller Esmeralda /
110

(1910) [MARC] [MARC] Author: Victor Hugo
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjerde Bog - II. En døv Forhørsdommer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

I?;’! j<
,:UU
vi ’t
n.
Dommeren troede det imidlertid og vedblev:
„Men hvad er Eders Haandtering?“ — —
Bestandig den samme Tavshed. Tilskuerne be-
gyndte imidlertid at hviske indbyrdes og forbavsede at
betragte hverandre.
„Det er skrækkeligt!" vedblev den ufortrødne Audi-
tør, der troede, at den Anklagede havde svaret ogsaa
paa det tredie Spørgsmaal. „I er anklaget primo
for Spektakler om Natten; secundo for at have over-
faldet en gal Kvindeperson; tertio for Rebellion og
Opsætsighed mod vor Herre Konges Nattevagt. Hvad
har I nu at fremføre til Eders Forsvar? Skriver, har
han optegnet, hvad den Anklagede hidtil har sagt?“
Ved dette uheldige Spørgsmaal opstod der en
Skoggerlatter saa voldsomt, saa rasende, saa smitsom,
saa almindelig, at selv de to Døve ikke kunde andet
end lægge Mærke til den.
Kvasimodo vendte sig om med en foragtelig Mine,
idet han lettede paa Pukkelen, medens Mester Florian,
der var lige saa forbavset som han, bildte sig ind,
at Latteren var opstaaet over et uærbødigt Svar fra
den Anklagede.
„Hør, Slyngel!“ raabte han derfor forbitret, „I har
der givet et Svar, der fortjente Strikken. Ved I, til
hvem I taler ?“
Disse Ord var ikke skikkede til at lægge Baand
paa den almindelige Munterhed. Alle fandt denne
Tale saa urimelig og meningsløs, at Latteren tiltog i
en saadan Grad, at den endog smittede Politibetjen-
tene.
Dommeren, der blev mere og mere opirret, troede
at burde blive ved i samme Tone, som han var
begyndt, da han antog paa den Maade at kunne
indjage den Anklagede en gavnlig Skræk, der paa
samme Tid kunde virke tilbage paa Tilhørerne og
indgyde dem Ærefrygt for Rettens Værdighed.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:14:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/notreda/0114.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free