Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjette Bog - III. Man skal ikke betro en Ged sine Hemmeligheder - IV. Præst og Filosof
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
betragtede hende med et Smil, hvori der laa baade
Forbavselse og Tilfredshed.
„Føbus!“ hviskede de unge Piger forbavsede. „Det
er jo Kaptajnens Navn.“
„Du har en vidunderlig Hukommelse!“ sagde Fleur
de Lys til den forstenede Taterpige. Derpaa brast hun
i Graad og sukkede, idet hun skjulte Ansigtet i sine
Hænder:
„O, det er en Heks!“
Og hun hørte en endnu bitrere Stemme i hendes
Indre sige:
„Det er en Medbejlerske!“
Hun besvimede.
„Min Datter! Min Datter!“ skreg den forfærdede
Moder. „Pak Dig, Du forbandede Taterheks!“
Esmeralda opsamledé i en Fart de ulykkelige Bog-
staver, gav sin Dsiali et Vink og gik ud af den ene
Dør, medens man bar Fleur de Lys ud af den
anden.
Kaptajn Føbus, der var bleven ene tilbage, be-
tænkte sig et Øjeblik paa, hvilken af de to Døre, han
skulde vælge. Han fulgte imidlertid bag efter Ta-
terpigen.
FJERDE KAPITEL.
Præst og Filosof.
Præsten, som de unge Piger havde bemærket oppe
paa det nordlige Taarn, hældende sig ud over Plad-
sen og opmærksomt betragtende Taterpigens Dans,
var virkelig Ærkedegnen Claude Frollo.
Vore Læsere har næppe glemt den hemmeligheds-
fulde Celle, som Ærkedegnen havde til sit eget Brug
i dette Taarn.
Hver Dag en Time før Solens Nedgang steg han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
