- Project Runeberg -  Notre-Dame Kirken i Paris eller Esmeralda /
286

(1910) [MARC] [MARC] Author: Victor Hugo
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tiende Bog - I. Feberfantasier

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

trukket med Skyer, gennem hvis Rifter den tiltagende
Maane af og til skinnede frem. Nu slog Klokken
Midnatsslaget. Munken tænkte paa Middagen, den
tolvte Time var atter kommen. „Ha!“ udbrød han
ved sig selv: „Nu maa hun være kold.“
Et Vindstød slukkede i det samme hans Lampe,
og næsten paa samme Tid saa han i det modsatte
Hjørne af Taarnet en hvid Fruentimmerskikkelse
træde frem. Han gyste. Ved Siden af dette Fruen-
timmer gik der en lille Ged, som blandede sin Brægen
med det sidste Klokkeslags Dirren.
Han havde Kraft nok til at betragte denne Skik-
kelse. D et v a r he nde.
Hun var dødbleg, og Haarene flagrede omkring
hendes Skuldre ligesom om Morgenen; men Rebet
havde hun ikke længere om Halsen; hun var nu fri,
hun var død.
Hun nærmede sig langsomt hen til ham med Blik-
ket vendt imod Himlen, og den overnaturlige Ged
fulgte hende. Ærkedegnens Lemmer var ligesom for-
stenede og han var for tung til at flygte. Ved hvert
Skridt, hun gjorde fremad, gjorde han et tilbage;
det var det hele. Saaledes kom han ind under den
mørke Hvælving under Trappen, men han skælvede
ved Tanken om, at hun maaske ogsaa vilde træde
derind.
Havde hun gjort det, var han styrtet til Jorden,
død af Skræk.
Hun gik virkelig lige hen til Trappehvælvingen,
standsede et Øjeblik, stirrede stift ind i Mørket, men
lod ikke til at se Munken, og gik derpaa videre.
Hun forekom ham at være højere, end medens
hun levede. Han saa Maanen skinne gennem hendes
hvide Kjole og hørte dennes Raslen.
Da hun var gaaet forbi, gav han sig til at stige
ned ad Trapperne med den slukkede Lampe i Haan-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:14:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/notreda/0290.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free