Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Overfaldet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 58 ~
Stakkars sille Gjed lod ganske forfærdet-Horaene
synke og brægede.
»Til Hjælp, Nattevagt!« raabte Gringoire
©g gik tappert fremad. Den ene at de to Mænd,
som holdt paa Pigen, vendte sig imod ham.
Det var Quasimodos frygtelige Skikkelse.
Gringoire tog ikke Flugten, men han gjorde
ikke et Skridt videre.
Quasimodo gik hen til ham og kastede ham
med et Slag af Bagsiden af Haanden fire Skridt
hen ad Brolægningen, hvorpaa han hurtig
forsvandt i Mørket bortførende den unge Pige, der
laa i den ene af hans Arme som et Silkeskjærf.
Hans Kamerat fulgte efter ham, og den stakkars
Gjed løb efter dem allesammen og brægede
ynkelig.
»Mord I Mord!« skreg den ulykkelige
Zigøinerske.
»Holdt elendige, og slip den Tøs !« raabte
pludselig med Tordenrøst en Rytter, som i fuld
Fart kom sprængende fra den nærmeste Sidegade.
Det var en Kaptein ved de kongelige
Bueskyttere, bevæbnet fra Top til Taa og med
draget Sværd.
Han rev Zigøinerinden ud af Armene paa
den forbløffede Quasimodo og la hende
tværsover sin Sadel, og i samme Øieblik som den
frygtelige Pukkelryg styrtede ind paa ham for at
fravriste ham hans Bytte, viste der sig en femten,
seksten Bueskyttere af Kapteinens Følge med
dragne Sværd. Det var en Patrulje af Kongens
Politisoldater.
Quasimodo blev omringet, grebet og kneblet.
Han brølede, han skummede, han bed, og havde
det været lyst, er der ingen Tvil om, at hans
Ansigt, som Vreden gjorde enda hæsligere, vilde
fea været nok til at jage hele Mandskabet paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
