Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIII. Faren ved at betro en Gjed sin Hemmelighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
164 -s»
»Smukke Hr. Fætter,« svarede Pieur-de-Lys
5 en ærgerlig Tone, »det har jeg allerede sagt
Jer tre Gange. Det forestiller Neptuns Grotte.«
Det var aabenbart, at Fleur-de-Lys havde
meget nv.re Blik for den Kulde og Adspredthed,
som var over Kapteinens Væsen, end hendes
Mor. Han følte, at han var nødt til at faa en
Samtale i Gang.
»Og hvem skal ha det Neptunvæsen?«
spurgte han.
»Abbediet St. Antoine desChamps,« svarede
Fleur-des-Lys uden at slaa Øinene op.
Kapteinen tog en Flig af Broderiet.
»Hvad er det for en tyk So!ut», smukke
Kusine ? Han der med de tyk!. ^ Kinder, som
blæser paa Trompet ?«
»Det er Triton,« svarede hun.
Den Smule, Fleur de-Lys sa, var stadig holdt
en lidt tvær Tone. Den unge Mand skjønte,
at han var nødt til at hviske hende noget i Øret,
en Dumhed, en Kompliment, lige meget hvad.
Han bøiede sig altsaa ned over hende, men han
kunde ikke finde paa noget ømmere eller
fortroligere at si end følgende: »Hvorfor gaarEdeis
Mor altid med Vaabenmærker paa Kjolen som
vore Bedstemødre i Karl den syvendes Tid ? Si
dog til hende, smukke Kusine, at det ikke
længere er Mode. Man bruger virkelig ikke mere
at eætte eig slig paa sit Vaaben, de* sværger jeg
Jer til.«
Fleur-de-Lys slog sine smukke Øine op og
sendte ham at bebreidende Blik. »Er det alt,
hvad I sværger mig til ?« sa hun sagte.
Imidlertid sa den brave Fru Aloi’se, som
sad og legede med Spænderne paa sin Bønnebog,
henrykt oyer at se dem være hiqandeq çaa nær
cg hviske slig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
