Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXIX. Sandsten og Krystal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A’’ ~
Fra den Dag saa Zigøinersken ham ikke
mere. Han holdt op at komme til hendes Celle.
Hun skimtede i det høieste nu og da Klokkerens
Skikkelse paa Toppen af et afTaarnene, hvorfra
han sørgmodig stirrede ned paa hende. Men
saasnart hun opdagede ham, forsvandt han.
Hun var forøvrig ikke synderlig bedrøvet
over, at den stakkars Pukkelryg saaledes frivillig
blev borte. I Grunden var hun glad over det,
og Quasimodo gjorde sig da heller ingen Illusioner
i saa Henseende. -j
Hun saa ham ikke mere, men hun mærkede,
at der færdedes en god Aand omkring hende.
En usynlig Haand bragte hende Levnetsmidler,
mens hun sov. En Morgen fandt hun et
Fugle-bur i sit Vindu. Der var over hende3 Celle
anbragt et Billedhuggerarbeide, som indjog hende
Angst. Hun havde mere end en Gang git
Quasimodo det at forstaa. En Morgen (thi alt sligt
skete om Natten) saa hun det ikke mere, det
var knust. Den, der var klatret op til dette
Billedhuggerarbeide, havde ikke kunnet undgaa
at sætte sit Liv paa Spil.
Undertiden hørte hun om Aftenen fra
Skjær-men over et af Kiokketaarnets Lyshuller en
Stemme synge en trist og sælsom Sang som for
at dysse hende i Søvn. Det var Vers uden
Rim, som en Døv digter dem.
Se ei paa Ansigtet,
Unge Pige, se paa Hjertet.
En smnk ung Mands Hjerte er ofte vanskabt.
Der findes Hjerter, hvor Kjærligheden ei bevares,
Unge Pige, Furuen er ei skjøn^
Er ei skjøn som Poplen.
Men den beholder sit Løv ved Vintert*.
Victor Hugo: No tre-Dame.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
