Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXXV. En klodset Ven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
xxxxv.
En klodset Ven,
Den Nat sov Quasimodo ikke. Han havde
netop gjort sin siste Runde i Kirken. Han
havde ikke bemærket, at Domprovsten var
kommet forbi med det samme, han lukkede Dørene,
9g havde sat et temmelig ærgerligt Ansigt op
ved at se ham omhyggelig bolte og stænge den
umaadelige Jernbeklædning, som gjorde de store
Kløidøre saa faste som en Mur. Hr. Claude saa
endnu barskere ud end sædvanlig. Siden de4
fiatlige Optrin i Cellen mishandlede han forøvrig
bestandig Quasimodo, men hvor haard han end
var imod ham, formaaede intet at rokke den
trofaste Klokkers hengivne Ydmyghed,
Taalmo-clighed og Resignation.
Den Aften var Quasimodo efter at ha sendt
line stakkars forsømte Klokker et Blik steget op
paa Toppen af det nordre Taarn; han havd$
sat sin vel lukkede Blændlygte paa Blypladerne
Dg stod og saa ned paa Paris. Natten var, som
sagt, meget mørk. Paris, som paa den Tid saa
ut si slet ikke var oplyst, frembød for Øiet en
forvirret Mrørø ai mtoriie Gjenstande, som hist
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
