- Project Runeberg -  Nordisk tidsskrift for fængselsvæsen... / Årg. 7 (1884) /
51

(1878-1911)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

for siig. Jeg er således ganske enig med forfatteren, at
alt må holdes borte, som kan vedligeholde ældre
fordærvelige indflydelser, men selv her er det min bestemte mening,
at man skal, om det på nogen måde er mulig, have vished
for, at korrespondancen er fordærvelig eller skadelig eller
ialfald mindre god, og ikke lade sandsynlighed eller
mulighed være det afgørende, om et brev skal blive afsendt eller
en samtale blive nægtet. Bestyrelsen kan så overmåde let
i sin velmente iver for at gøre alt så inderlig vel for fangen
eller i en forudfattet mening om et forholds tilladelighed
eller utilladelighed blodig forurette ham. Et slående
exempel herpå forekommer det mig, forfatteren leverer i
ovennævnte årgang af Tidsskriftet, side 222 og 223, hvor han
omhandler en rømning, hvis motiv var ærgrelse over, at
angældende ikke fik tilladelse til at tale med sin kæreste.
Formodentlig har korrespondance mellem dem også været
forbudt. At der gives kæresteforhold, som ikke er til det
gode, er sikkert, men ligeså sikkert er det også, at disse
simple folk, som de jo ofte kaldes, kunne føle ligeså varmt,
som de såkaldte bedre folk, skønt de desværre ikke altid
kunne beherske sig så godt, når de tro sig forurettede. —
Som exempel på, at der også kan komme noget godt ud
af en forbindelse, som man fra først absolut har måttet
misbillige, skal jeg anføre følgende. En person besvangrede
en pige, og meningen var, at de skulde giftes. Da pigen
havde født sit barn, betog imidlertid skamfølelsen hende
således, at hun dræbte det og idømtes 7 års strafarbejde
for forbrydelse mod kriminallovens kapitel 14 § 16. Hendes
kæreste besøgte hende her en sjelden gang, men da pigen
havde udstået sin straf, ægtede ban hende, efter altså at
have ventet i 7, syv, år på hende. Jeg kender en
mands-fange, som var forlovet med en kvindefange, begge tyve.
som vare enige om at gifte sig. Kvinden faldt påny, men
da han var bleven fri, kom han hid for at tale med hende.
Jeg havde først en længere samtale med ham for om mulig
at komme til nogenlunde vished om, hvad hans mening

4*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:20:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ntff/1884/0055.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free