- Project Runeberg -  Nordisk tidsskrift for fængselsvæsen... / Årg. 7 (1884) /
52

(1878-1911)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

var. Han erklærede bestemt, at han holdt så meget af
pigen, at det havde været og var hans alvorlige mening at
gifte sig med hende, strax efter hun blev løsladt. Han
gjorde et godt indtryk, og jeg tilstod samtalen. Jeg erindrer
meget godt, at et par forlovede bleve viede her i kirken
på deres løsladelsesdag, og var deres glæde stor over, at
deres forbindelse havde fået kirkens velsignelse. Disse og
lignende exempler tror jeg kan indeholde en opfordring til
fængslernes overordnede om at være meget forsigtige, før
de absolut nægte såvel korrespondance som samtale. — I
anledning af forfatterens foranførte ytring om
korrespondancens indgribende betydning skal jeg anføre en udtalelse
af en ældre fængselsbestyrer, der interesserede sig så varmt
for fangerne og sin gerning som nogen. Vi talte engang
om dette emne, og ytrede han da, at indholdet af
fange-brevene i sin store almindelighed var så betydningsløst, at
han anså den tid, som anvendtes på gennemlæsning af
disse, forgodtsora bortkastet Ihvorvel jeg ikke vil
underskrive denne mening, må jeg tilstå, at jeg efter min lange
erfaring langt mere helder til denne end til den, som
ovennævnte opsatses forfatter hylder. Jeg vil fremdeles
vedkende mig, at jeg anser bestyrerens og præstens forenede
gennemsyn af alle fangebreve uden undtagelse for
bortkastet tid og arbejde. Det skøn tror jeg, man er forpligtet
til at have til de nævnte 2 mænd, at intet brev går ud
eller ind, uden at det, når det er gennemset af den ene
og af denne findes at indeholde noget mistænkeligt, da
strax afleveres til den anden, for at man kan samtale, om
det bør afleveres eller afsendes eller ikke. Jeg taler her
selvfølgelig om fællesstrafanstalternes fangekorrespondance,
thi til cellefangers har jeg intet bekendtskab; muligens ere
disse unge mennesker mere iltre bådo i ord og gerning, end
hine ældre i reglen ere. I de noget over to år, som jeg
har haft blot med kvindefanger at bestille, har deteneste,
hvorfor jeg en meget sjelden gang har irettesat en
brevskriverske, været en mindre høvelig ytret utålmodighed

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:20:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ntff/1884/0056.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free