Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Efter hvilke grundregler skulle arbejdslønningerne til
fangerne tilstås, i særdeleshed også til hvilket beløb, og skal
der derved tages hensyn til fangens opførsel i strafanstalten?
Skal fratagelse af fangens tilgodehavende, i det hde eller for
en del, kunne finde sted?
Som besvarelse heraf havde det forberedende udvalg
opstillet følgende theser:
I. Det pekuniære udbytte af den fanges arbejde, som
er dømt til en frihedsstraf, der er forbunden med forpligtelse
til at arbejde, tilfalder statskassen.
II. Arbejdsbelønningen bestemmes i forhold til det
ydede arbejde og fangens dei red anvendte flid i anstalten.
Det er tilladt som selvstændig straf eller straffølge, for
forseelser ligesom også for slet opførsel, helt eller delvis at
inddrage fangens tilgodehavende fra arbejdsbelønningerne,
eller for en begrænset tid slet ;\ke at tilstå disse.
III. Arbejdsbelønningerne for fanger i et og samme land
skulle s&vidt muligt fastsættes efter samme noim.
Indlederen af forhandlingerne (Direktør Tauffer) gjorde
strax opmærksom på, at spørgsmålet efter sin text var i
henseende til dets omfang blevet misforstået vistnok af alle.
De mange principielle momenter, som falde ind under dette,
måtte der således ikke ventes svar på. Udvalget havde
besluttet at begrænse forhandlingerne til de opstillede theser,
også af hensyn til tiden, der kunde ofres disse. Man havde
overvejet, om man ikke skulde drage det spørgsmål frem,
om det ikke var „bis in idem“, når staten søgte erstatning
for udgifterne ved straffefuldbyrdelsen i fangens mulige
formue, skønt han havde godtgjort disse udgifter ved udbyttet
af sit arbejde i fængslet. Man kom derved til den ny
hollandske straffelovs bestemmelse, „tons les frais
d’em-prisonnement de detention ou d’envoi å un établissement
public de travail sont å la charge de i’état*. Skønt man
var enig om rigtigheden hera^, turde man ikke indlade sig
derpå åf hensyn til konflikter med den bestående lovgivning.
Om these 1 bemærkede han, at den gengav hoved-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
