- Project Runeberg -  Nordisk tidsskrift for fængselsvæsen... / Årg. 7 (1884) /
248

(1878-1911)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ringe spillerum i denne henseende, tarvelighed og
nøjsomhed må mere end noget andet sted være regel i et
fængsel. Dette skal yde fangen det nødtørftige mål af
betingelser for livets ophold, men heller ikke mere.
Derfor må det på den ene side forkastes at lade fangens
disciplinære forhold være afgørende for, om han skal nyde
det nødvendige mål af egenlige livsfornødenheder, ram, lys,
luft, hvile, kost, klæder, varme og deslige, men på den anden
side er det lige så forkasteligt at give ham adgang til at
erhverve mere af disse fornødenheder end absolut
nødvendigt for liv og sundhed. Trænger en fange virkeligt tål
andet eller mere heraf end reglementet yder, må sådant
foreskrives af lægen. Hermed bortfalder spørgsmålene om
bedre bolig, møblement, seng, forøget og forbedret kost,
klæder m. m. Der er imidlertid en del ting, hvis brug
ved opdragelse og vane bliver til sd godt sotn en nødvendighed
for visse mennesker og hvis unddragelse kan medføre fare
for de pågældendes sundhed eller i alt fald skærper straffen
uforholdsmæssigt for deres vedkommende. Da disse ting
ikke ere almenmenneskelige fornødenheder, kunne de ikke
optages i det almindelige reglement som noget, der bør
tildeles alle fanger. Derimod bør der gives de fanger, for
hvem brugen deraf er tilvant, adgang til ved godt forhold
at skaffe sig et sådant mål af disse ting, som yder dem en
nødtørftig tilfredsstillelse. Som sådanne ting kan nævnes
sæbe, kam, spejl, lommetørklæde, tandbørste og lignende
småting, som udfordres til at vedligeholde den renlighed,
som folk af et vist samfundstrin sætte pris på.
Endvidere hører herhen bragen af tobak, der er et for mange
næsten uundværligt stimulationsmiddel. Tobak bør dog
vistnok kun tilstås under form af skrå og snus, idet røgning
er forbunden med brandfare og fordærver luften. Andre
lignende stimulationsmidler kan det muligt også under visse
klimatiske forhold være rigtigt at give fangerne adgang til
en mådeholden brug af, som vin, øl, kryderier og deslige.

Besiddelsen af luxusgenstande bør selvfølgelig forbydes.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:20:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ntff/1884/0252.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free