- Project Runeberg -  Nordisk tidsskrift for fængselsvæsen... / Årg. 7 (1884) /
249

(1878-1911)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Herfra kan dog vistnok uden at komme i strid hverken
med den ydre situation eller straffens formål gøres undtagelse
med hensyn til små ting, som have en i almenmenneskelige
følelser grundet affektionsværdi, som fotografier af nærstående
personer, forlovelsesringe og deslige. Ligeledes tror jeg, at
det kan være en uskadelig opmuntring at lade en fange
på et sent stadium af straffen få lov til at have sit ur hos
sig, endvidere til at få tilsendt blomster eller dyrke enkelte
sådanne i urtepotter. Derimod synes det mig at stride mod
fængslets orden at tillade nogen fange at holde levende
dyr. Endelig kan det tillades fanger at besidde en del
ting, som stå i forbindelse med en dem tilstået større
handlefrihed, hvorom nærmere nedenfor.

Det vigtigste punkt i hele denne materie, nemlig om
penge kunne være et passende opmuntringsmiddel i et fængsel,
er på forhånd besvaret bekræftende ved den sidste del
af det opstillede spørgsmål. Jeg kan ganske slutte mig
hertil. Jeg mener endog, at dette opmuntringsmiddel ikke
alene er tilladeligt, men af fortrinlig værdi, og at straffen
vil miste en stor del af sin reformatoriske betydning, hvis
fangen ikke kan erhverve sig penge i fængslet som belønning
for flid ved sit arbejde. Nu, da det er almindeligt
anerkendt, at unyttige arbejder ere en uting i et fængsel, og
at fangernes arbejde skal benyttes i produktionens tjeneste,
er den naturlige følge heraf, at der tilstås fangen en
arbejdsfortjeneste. For den almindelige retfærdighedsfølelse
står nemlig penge som det mest passende ækvivalent for
produktivt arbejde, og da fængselsdisciplinen, som vi have
set, quam maxime skal have sit grundlag i
retfærdighedsfølelsen, indeholdes alene heri en stærk opfordring til at
indrømme fangerne arbejdsfortjeneste. På grund af penges
egenskab af omsætningsmiddel blive de dernæst et for hele
fangebehandlingen fortrinligt middel til at gøre fangen
delagtig i goder såvel af materiel som ikke materiel art, som
det ellers vilde være såre vanskeligt at stille til fangernes
rådighed. Det kan jo imidlertid tænkes, at andre endnu

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:20:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ntff/1884/0253.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free