Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 3. 1ste februar - Den extraordinære generalforsamling i N. K. F. (referat)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nissens udtaleiser og da forneinmelig mod den, at kim 10% af de
norske kvinder har kjønsdrift. Her svarer jeg som før, at N. K. F.
ikke er berettiget til at optræde afgjørende i denne sag. Her maa
hver eneste norsk kvinde gives anledning til at udtale sig, bekjende,
hvis man skal faa vide noget om disse 10%. Ligesaa løs og uveder
heftig som dr. Nissens udtalelse er, ligesaa ja næsten ligesaa —•
løs og uvederheftig vilde en protest fra N. K. F. været i dette
spørgsmaal. De kvinder, som vilde været tilstede paa protestmødet
og protesteret. vilde nemlig været en saa aldeles forsvindende del af
de tusener kvinclelige individer udover det hele land, som ikke var
tilstede. I denne individemes har en förening af nogle enkelte
ingen ret til at optræde i alles navn.
Om dr. Nissens øvrige udtalelser, saavidt jeg kjender dem fra
referater, gjælder ogsaa, at de var af den beskaffenhed, at ikke dr. N.
eller idetheletaget ikke noget menneske kan bevise, at de medfører
sandhed. Det var, saavidt jeg kjender dem, paastande, som er dømte
i samme øieblik, de er udtalte, som slaar sig seiv ihjel.
Men applausen, som fulgte dr Nissens udtalelser, applausen fra
den Geijerstamske forsamling, den skulde „slaa fast" disse udtalelser.
Derfor skulde der protesteres, mener fru Nielsen. Den applaus? fra
den forsamling? Nei. Den applaus slog intet fast, den fortalte blot,
hvem det var, som applauderede. Intet mere. Den applaus blev given
af den retning i vor tid, som i skrift og tale, ja jeg tør vel sige,
som i liv og levnet dagligdags haaner kvinderne, haaner sedeligheds
sagen. Mod Strindberg, mod Geijerstam og disse mænds disciple er
ogsaa den hele kvindesag i sig seiv en eneste protest. Der behøves
ikke mere. Og saalænge der er sedelige kvinder til, er ogsaa hver
enkelt af disse en levende protest mod den retning. Der behøves
ikke mere.
Sedelighedssagen kan diskuteres og maa mere og mere diskuteres,
ja ogsaa i offentlige møder. Men vel at merke paa et sedeligt alvors
grundlag. Og jeg skal her tilføie, at hvor den ene part vil sedelighed,
den anden vil noget andet, det, som kaldes »fri Jcjærlighed", er syns
maaderne saa helt forskjellige, at den ene part ikke engang kan for
ståa den anden. Diskussion er der umulig.
Denne G. af Geijerstam, som sammenkaldte mødet i studenter
samfundet, fik i Lund, er det mig fortalt, ikke en eneste tilhører.
Ikke et menneske mødte op til hans forelæsning. Det var ogsaa efter
min mening den eneste protest, hans retning fortjener.
Paa bestyrelsesmødet, lørdag den 19de novbr., oplyste fru Nielsen,
at hvis ikke N. K. F, sammenkaldte et møde, vilde andre gjøre det,
hr. Garborg nemlig. Diskussionen fra det Geijerstamske møde skulde
fortsættes. Sagen ang. det foreslaaede møde maatte afgjøres samme
39
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
