Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 4. 15de februar - En protest (af Drude Krog Janson) - Præstevældets aand (af Aasta Hansteen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Med meget af hvad forfatterinden eliers i sin almindelighed ud
taler om enkelte fænomener herhjemme, kan vi kim erklære os enige,
og vi fmder de raad, hun giver, gode og fornuftige. Var vort samfund
bygget paa et mere virkelig demokratisk grundlag, saa er der ikke
tvil om, at vor studerende ungdom vilde være sundere, end den er
idag. Vi haaber ogsaa, at alle opdragere mere og mere vil komme til
erkjehdelse af, at det gjælder at skaffe den opvoxende slægt vane
ikke blot til sport, men ogsaa til ordentligt legemligt arbeide.
Men for alle dem, som nu idag staar midt i kampen, for dem, som
lider under forholdene, som de er hos os, blir disse raad clog ikke
stort andet end stene for brød. Den fjernhed, hvori forfatterinden
maa se det hele billede fra hjemmet, forklarer ogsaa for en del
hendes kulde og foragt ligeoverfor vor ungdoms kamp og lidelse.
For vore læsere herhjemme behøves ingen forklaring over, hvor
for vi med stor beredvillighed optog det omtalte stykke at sige
for dem, som har en smule evne til iagttagelse og medfølelse, for
dem, som mangler denne evne, nytter neppe nogen forklaring.
Den aand, som vil herske i religionens navn, kjende vi fra verdens
historien. Det er ingen god aand, det er en lav aand, men den vil
sidde i de høieste sæder. Vi har set den, som „den allerkristeligste
konge", siddende paa Spaniens trone. I ly af denne trone reiste
den sig i en skrækkelig skikkelse, under et navn, som endnu ikke kan
udtales uden gysen. Den franske historieskriver, Jules Michelet, siger
herom*): „Lad revolutionens skrækregjering vogte sig vel for at sam
menligne sig med den kristelige inkvisition. Lad den aldrig gjøre sig
til af at have i to, tre aar gjengjældt det gamle system hvad det har
gjort mod os i seks hundrede aar. Hvad er den enes tolv tusinde
guillotinerede mod* den andens millioner af knuste, hængte, radbræk
kede mennesker; hvad er det, mod de pyramidalske baal, de masser
af brændt menneskekjød, som den anden har opsendt til himlen?"
En repræsentant for denne uhyggelige aand sidder endnu med
en tredobbelt krone om panelen, med himlens og helvedes* nøgler i
haanden, paa „St. Peders stol".
’) Histoire de la Revolution frangaise.
Præstevældets aand.
57
Bed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
