Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 6. 15de marts - De praktiske reformer (af Anna Bugge)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ingen tviler paa, at man jo for at faa sin personlighed udviklet
og fri i sin udvikling, maa anvende personligt, aandeligt arbeide.
Men dette arbeide maa hver enkelt kvinde seiv præstere; her kan
ingen kvindesagsforening komme og løfte byrden af hendes sknldre.
Jeg ser saa ofte den mening fremsat, at det er en slags kollektiv
personlighed, de særlig kvindelige evner og kræfter, som gjennem kvinde
sagen skal hjælpes frem til at kunne gjøre sig gjældende. Denne op
fatning tror jeg er baade snæver og grund og vil ganske vist føre til
reaktion. Det er ikke det særlig kvindelige i os, som gjennem dette ar
beide skal frigjøres, det er det menneskelige ; elet er ikke som kvinder,
vi kræver respekt og rettigheder, det er som mennesker. Og disse men
neskerettigheder, som vi kræver, disse smaa praktiske ting, som er den
nødvendige grundvold for det personlige frigjørelsesarbeide, de er Uge nød
vendige for alle; her kommer det kollektive ; her staar den enkelte mag
tesløs; her kan alle slutte sig sammen for i fællesskab at skaffe sig det
fælles behov. Og her har altsaa de, som føler dette behov, sluttet sig
sammen og dannet kvindesagsforeningen; det er disse praktiske ting,
som er dens raison cVétre; nåar de er opnaaede, er föreningen over
flødig, og det at gjøre sig seiv overflødig, er dens nærmeste maal.
Nu, dertil er der desværre høit op og langt frem. Men did skal vi;
her gjælder det at lægge arbeide paa og ikke sprede sig for meget
med de personlige spørgsmaal. Begrænsning er styrke; det er en
sandhed, som ikke hører ind under de bekjendte dr. Stokmanske, der
ikke lever mer end 20—30 aar. Og at gjøre kvinderne økonomisk
bedre stillede, skaffe de gifte kvinder eiendomsret og myndighed, skaffe
dem stemmeret, der opfylder de gjældende stemmeretsbetingelser
det er saamen baade meget nok og vanskeligt nok, her er plads for
tale og handling og anstrengt tænkning med.
Det er her kanske nødvendigt, at jeg gjør en reservation. Nåar
jeg i denne forbindelse taler om kvindesag, saa mener jeg det
i dette ords trangeste forstand som kvindesagsstræv. Det er ikke
engang min mening, at ikke N. K. F.s medlemmer skulle kunne dis
kutere denne sag inden föreningen; men gjør de det, bør det være
som mænd og kvinder, der har interesse for sagen seiv, ikke specielt
som medlemmer af kvindesagsforeningen med pretention paa, at hvad
der her ytres, skal være kvindernes og kvinclesagens ultimatum. Qva
kvindesagsforening tror jeg N. K. F. bør holde sig indenfor sine
egne maal.
Og specielt hvad sædelighedssagen angaar, er det mig en gaade,
at nogen kan være blind for, at arbeidet for de praktiske ting ikke
alene er det eneste kvindesagen qva kvindesag kan udrette for den,
men at det ogsaa er det tjenligste, det i virkeligheden mest direkte.
Først nåar kvindesagens praktiske program er klaret, kan der efter
82
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
