Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 16. 15de august - Amerikanske kvindeslaver (fortsat)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Og hun har holclt sit ord. Hun har sin haandtering, og det er
en, som betaler sig, hvor lønnen aldrig udehliver. Børnene er varme
og behøver ikke mere at græde af sult.
„Jeg lever ikke længe", siger Rose stilfærdigt, „folk af mit slags
dor tidligt, men børnene vil være hjulpne, og desto bedre, at jeg er
borte, før de faar fuId forstand paa, hvorfra maclen kommer. Men
Gud den almægtige faar dømme om, hvem der har mest skyld jeg
som blev drevet, eller de som drev mig md, der hvor jeg nu er".
Det spørgsmaal, som ligger saa nær, nåar man hører om disse
fabrik-kvinders elendige liv men hvorfor vælger de det arbeide,
hvorfor blir de i elet, nåar forholdene er saa forfærclelige er alle
rede besväret i fortællingen om Rose Haggerty. Den bitre nød driver
dem ind, og uvidenhed og nød binder dem der med fastere baand end
de tykkeste slave-lænker. Saaledes som hun, har tusinder voxet op i
et daarligt hjem uden anledning til at lære noget skjønt faa er
vel gaaet saa ren ud af det som dette heroiske barn, hvis heltemodige
opofrelse for sine smaa søskencle er mere storartet, end saa meget,
som har faaet navn af stort, og hvis endelige udgang af kampen er
en brændende vanære for samfundet, som ikke burde hvile, før en slig
skjæbne blev en umulighed.
Hvor mange hjælpeløse kvinder er der ikke i en by som New-
York og mest hjælpeløse paa grund af sin uvidenhed! Nåar faderen
eller manden dør, eller hvad der ofte er enclnu værre drikker
og intet tjener til familiens underhold, og de saa ofte har en hel
skare sultne børn, hvad andet har de saa at gribe til end at tåge det
arbeide, som er hurtigst og lettest at lære og for det meste i deres
stilling det eneste, de kan faa. Til at være en ordentlig, duelig tjo
nestepige, fordres der en vis uddannelse, til at gaa rundt i husene og
sy hos familierne maa man kunne forståa al slags søm og kunde skjære
til, og det har de aldrig lært. Desuden er kanske mængden af dem
bundne til hjemmet, enten ved smaa børn eller ved en syg far eller
mor eller datter. Ofte eier de ikke mere klær end de filler, ele har
paa sin krop, saa de ikke engang kan vise sig paa et ordentligt fæste
kontor, men maa søge arbeide gjennem de saakaldte «Sweaters/ eller
mellemmænd, som benytter leiligheden til at gjøre sig saa stor for
tjeneste ud af denne forretning som muligt, og faar lønningerne bragt
lige ned til sultepiuiktet, mens de stikker fortjenesten i sin egen
246
III.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
