Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 10. 15de Mai - Kvindesagen i Amerika (af Alexandra Gripenberg)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mænd og kvinder sig til den nye tanke; mellem 1820 og 40 udgav
mange læger og jurister afhandlinger i spørsmaalet om bedre ud
dannelsé og om stemmeret for kvinder.
Fra og med 1840 begyndte kvindesagsarbeidet at tage fart. Den
umiddelbare aarsag hertil var, at et lovforslag om gift kvindes eien
domsret forelagdes de Forenede staters kongres. Det blev diskuteret
med stor iver i pressen, og høie og lave, mænd og kvinder, droges ind
i ordskiftet. Flere begavede kvinder, i spidsen for dem polakinden
Ernestine Rose, benyttede sig af den vakte interesse, og reiste rundt
i landet og holdt foredrag, hvori de fremholdt kvindens ret og pligt
til at være en selvstændig personlighed ligeoverfor loven.
Men mere end noget andet indvirkede det store arbeide for neger
slaveriets afskaffelse paa kvindesagen.
Det var naturligt, at kvindernes, mødrenes, hjerter lettest maatte
røres til medlidenhed med slaveriets ofre. Men da de vilde deltage i
arbeidet for deres frigjørelse, fandt de sine hænder bundne paa en
maade, hvorom de aldrig havde drømt. Naar de holdt foredrag, lo
man af dem, naar de valgtes ind i komiteer, gik de mandlige komi
temedlemmer af. De kunde ikke stemme mod slaveriet, eftersom de
ikke liavde stemmeret, de var ikke valgbare til de lovgivende forsam
linger, og de vikle heller ikke havt tilstrækkelig kundskab og indsigt
til at deltage i dem. Det eneste de fik gjøre var at føde, klæde og
give husly til husvilde slaver, ofte med fare for sit eget liv, men ogsaa
der truede presterne med budet, at de skulde være al menneskelig
orden underdanig og ikke opegge tjeneren mod sin herre.
Kraftigere end noget andet bidrog dette til at vække den fri
hedselskende amerikanerinde. Yi, som har roligere blod, og som lever
i et monarkisk samfund kan knapt fatte den fortvilelse, som greb
hende ved at opdage, at hun uvirksomt maatte være vidne til, at et
guddommeligt og menneskeligt lovbud trampedes under fødder.
I antislaveriets tidligste dage blev principerne om menneskenes
rettigheder saa udtømmende diskuterede, de blev med saadan vel
talenhed og glødende enthusiasme indprentet de lyttende skarer, at
kvinderne helt naturlig tog lærdom af dette for sin egen del. De
lærte af sin samtids ædleste mænd, hvilken gave friheden er, og at
Gud har ladet menneskene fødes fri. Mrs. Warren var den første,
som havde kaldt politisk stemmeret „en medfødt rettighed“, som til
hørte hele menneskeslegten. Dette princip blev senere en af hjørne
stenene i den nye republiks politiske code.
Ogsaa abolitionisterne, slaveriets modstandere, optog den blandt
sine læresætninger og udviklede den yderligere. Da kvinderne begyndte
at arbeide for slavernes frigjørelse, blev de af konsekvensen tvungne
til at arbeide for sin egen frigjørelse. Men ligesom abolitionisterne
148
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
