Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 2. 15de januar - Anna Munch: «Kvinder», slutn. (M. S.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Literatur.
Anna Munch: Kvinder. En udviklingshistorie. Fortælling. Cammer-
meyers forlag. Kristiania.
(Sluttet fra forrige hefte,)
Der vil i de allerfleste hjem være en, der uvillkaarlig tager paa sig
hjemmets byrder og tager op det, de andre lader ligge. Denne tro
faste datter mangler heller ikke i dette hjem og vilde maaske kunne
holde igjen, dersom hun ikke, pligttro og nøisom, var fulgt theologen,
hun var forlovet med, til et beskedent kald nordpaa. Den mest over
fladiske af døtrene gjør et godt parti, ægter en tør, kjedelig mand, hun
ikke bryder sig om, ægter ham for at kunne faa more sig, og ægte
skabet blir da derefter. Hendes forlovelse med ham, efter en skuffelse,
som hendes hjerte eller rettere hendes forfængelighed og hendes frem
tidshaab har lidt i forveien, alle detaljer og stemninger og ydre situa
tioner, hvorved denne- forlovelse indgaaes, er saa levende skildret, at
man synes at opleve det, og er noget af det bedste i bogen. Den yngre
søster Bergliot er den, hvorom hovedinteressen samler sig. Hun er
dybere og rigere begavet end søsteren, med et stærkere aandeligt liv,
men ogsaa mere raa — raa i den forstand, at hun har mere inde i
sig, som trænger bearbeidelse — higende og kraftig. Hun har læst og
grublet alt fra barn, hun „ synes det er saa interessant med alt dette
nye, alle disse samfundsspørgsmaal, at tænke i det hele, trænge dybere
ind, ligesom trænge tilbunds i livet“. Hendes indtryk af ægteskab er,
at de er „uhyggelige“, at hun aldrig. vilde være i „hans eller hendes
sted“, og at „et ægteskab uden kjærlighed, maa da være endnu værre
end kjærlighed uden ægteskab". Hun ønsker at blive taget fangen
helt af en alt betagende følelse. Hun har allerede —et moment, der
ikke er uvigtigt — gaaet og legt kjæreste med en student, og derved
sløvet den instinktive kydskhed, der er en ung piges medfødte værn.
Hun føler det ogsaa seiv, som om hun har mistet noget af det ube
rørte, profaneret noget Saaledes forberedt gjør Bergliot paa gaden og
paa kunstnerkarneval bekjendtskab med en ung maler. Han blir selve
livet for hende, den indestængte, og han realiserer paa hende det, som
„vi bohémer" vil — „slutte os sammen med kvinder, som har dannelse,
interesser, faa dem til at forstaa os — for det første, forstaa, at vi er
Nylæntle, 15de januar 1890. 27
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
