Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 8. 15de april - Om historieundervisningen, foredrag holdt i «Pædagogisk samfund» (Otto Anderssen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hvorledes en god lærebog skal være indrettet er ikke saa ligetil
at kunne sige, og seiv om man var nogenlunde paa det rene med
principerne, vilde der være den betydelige vanskelighed igjen at bringe
disse til udførelse. Jeg tager neppe feil, naar jeg udtaler, at de hos
os almindelige lærebøger tyder paa, at udgiverne seiv ikke er ganske
klare over principerne, eller i ethvert tilfælde ikke har havt mod til at
bryde med traditionerne. De bærer spor af at være fremgaaet ved en
krydsning af en dobbelt tankegang. For det første har de ment, at
bøgerne omtrent burde indeholde det stof, der passende skal gjøres
rede for til en eksamen, for det andet har de frygtet for den tørhed,
som et saadant kompendium uundgaaelig maatte lide af, og har derfor
søgt at forme noget kjød og blod om det historiske skelet.
Jeg indrømmer, at løsningen af spørsmaalet ikke er let. Jeg har
tænkt mig en ordning som følgende: Paa det forberedende trin leder
læreren den historiske meddelelse uden hjælp af lærebog i ethvert fald
uden at denne benyttes til lekselæsen. Paa det midlere trin bør der
bruges et kortfattet kompendium, der giver en grei stram fremstilling
af de vigtigste historiske forhold, der kan yde de nødvendige holde
punkter for disciplene under lærerens fremstilling, der jo altid bør blive
det væsentlige. Da en videbegjærlig discipel imidlertid neppe vil være
tilfreds med et saadant tørt kompendium, vil en historisk læsebog med
friske, malende skildringer og livfulde fortællinger med frugt kunne
bruges ved siden, hovedsagelig til selvstudium. Paa det høiere trin vil
en vidtløftigere, mere videnskabelig anlagt haandbog være paa sin
plads, ordnet saaledes, at afsnittene svarede til, hvad læreren kunde
gjennemgaa ien time En saadan haandbog vilde kunne blive et for
træffeligt middel til samarbeide mellem lærere og disciple. Naar jeg
tænker mig om efter et mønster, kan jeg intet bedre finde end den
af franskmanden A. Ramband nylig udgivne Frankrigs civilisations
historie, hvis fortræffelige egenskaber vistnok flere af de tilstedeværende
har lært at skatte. Den forener med grundighed en sjelden klarhed,
en livfuld fremstilling, i ordets bedste betydning en civilisationshistorie
og særlig egnet til selvstudium.
Hermed faar jeg slutte, uagtet der er en række spørsmaal, dels
af principiel, dels af underordnet rang, som der endnu kunde være
meget at sige om. Hovedindholdet af hvad jeg i det foregaaende har
udviklet, vil jeg sammenfatte i følgende sætninger:
Historieundervisningens opgave er dobbelt. Den har en personlig
opdragende opgave, idet den tjener til at udvikle disciplene intellektuelt
og moralsk, ved at berige deres forestillingsliv, udvikle deres dømme
kraft og opøve deres hukommelse, ved at sætte deres følelsesliv i be
vægelse, opdrage til fædrelandskjærlighed og humanitetsfølelse, vække
ansvarsfølelse og virksomhedslyst. Den har en socialt opdragende op-
Nylænde, 15de april 1890* 121
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
