Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 10. 15de mai - Arbeidet for sædelighed (Edw. White Benson, slutn.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
skole er „den offentlige mening" naturligvis svagere og mere
paavirkelig.
Det faar overlades til forældrene, hvor langt advarselen skal gaa.
At tale helt ud vil nogle føle som en umulighed. Jeg tror, at de, som
føler de har evnen, kan gjøre det. De, som efter eftertanke føler, at
de ikke har den, gjør vist ret i ikke at gjøre vold paa sin natur. Men
der er ingen far, som kan tilgives eller undskyldes, hvis han slet ingen
advarsel giver. Prøv at sige: Du vil faa høre samtaler, som du ved
du ikke maa være med i. I samme øieblik du hører dem, vil du føle, at
du ikke for alt i verden vilde, at din moder skal høre dig tale, som
nogle gutter gjør. Gaa bort, hvis du kan. Svar i ethvert fald ingen
ting til saadant, og beslut dig fast til ikke at lade ordene blive i din
erindring — og bed saa Gud hjælpe dig.
Enten han forstaar dig helt eller ei, vil han vanskelig glemme,
hvad du siger. Og til hjelp i hans fristelsens time har du hans
lojalitet, hans ridderlighed, hans sønlige ømhed, netop i de aar, da de
strenge vibrerer finest.
Jeg har kjendt gutter, som saadan advarsel har bevaret rene.
Sig ikke til gutten, at det ikke anstaar sig for en gentleman
at synde. Verdens opfatning af hvad en gentleman er, maa stige,
førend det ord kan bruges her. Tal saa gjerne om religion til ham,
hvis du har vakt religiøst liv i ham før, saa han kan forstaa dig, naar
du hentyder til det indre liv; men for religionens skyld bring ikke
religionen paa bane, hvis det sker bare i dette tilfælde og blot for at
give disse dine paalæg om bravhed større vegt.
Sig et ord til. Bed ham ikke tro paa, hvad der sikkerlig vil blive
fortalt ham, at „alle unge mænd er lige, og at han maa være lig de
andre unge mænd". Sig ham, at det er løgnerens løgn fra begyndel
sen af.
Naar læreren og opdrageren forstaar — og det vil han snart for
staa, at forældrene ikke har advaret barnet, saa paaligger pligten ham,
og han faar gjøre det eftersom Gud giver ham naade — paa den maade
som han seiv føler han formaar at gjøre det.
Der er faa, som ikke bindes ved dyrebare baand til en eller anden
engelsk skole, og hvis forældrene var saa lojale mod dem, som de er
stolte af dem, kunde de styrke den uhyre magt til det gode, som allerede
findes i skolerne idag.
Og kan man ikke se, at hvad der gjælder skolen, lærere, elever,
det gjælder ogsaa menigheden, geistligheden, folket?
I sit skrift om „det jødiske samfund i London", taler Miss
Beatrice Potter om „de smaa samfund, som er dannet blandt de jødiske
arbeidere", og fremhævør hvilken kraft til det gode, der er „i disse selv
hjælpende, selvregjerende forbund", som er smaa og gjennemsigtige
152 Nylænde, 15de mai 1890.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
