Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 14. 15de juli - Forhandlinger i stortinget angaaende stemmeret for kvinder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
de er pligtige at adlyde loven, maa de have en stemme med i lovenes
tilblivelse, og den paastand, at de ikke er skikket til at stemme, er
der ikke mere mening i, end der har været i den samme paastand,
hver gang der er tale om at udvide stemmeretten til et større antal
mænd. Og enten nu mænd liker eller ikke liker at høre udtalt, at de
ikke er istand til at give gode love uden med kvinders bistand, saa
har i ethvert fald deres lovgiverarbeide ikke vist sig at være saa vel
lykket, at de af den grund burde afslaa kvinders hjælp. Saa utilfreds
stillende og grove er de love, som mænd har været alene om at give,
at de nok burde spørge sig seiv, om ikke kvinders finere intuition og
større følsomhed behøves ligesaa meget ved de offentlige sagers ord
ning, som inden familien. Ikke alene i, hvad der i almindelighed reg
nes for ,,kvindens sfærea, er kvinder mænd overlegne, men de bringer
ofte i sager, som betragtes som udelukkende hørende under mandens
omraade, en indsigt og en dømmekraft, som gjør dem til høist værdi
fulde raadgivere for mænd. Den mand, som foragter kvinders raad,
er alt andet end en vis mand. Og naar vi nu ser, at menneskeheden
bestaar af mænd og kvinder, og at de to kjøn er hinandens naturlige
hjælpere, blir saa ikke den ting at overlade til det ene kjøn, hvad der
angaar begge, temmelig ligt det eksperiment, at ville bruge blot det ene
ben at gaa med istedetfor begge“. Vi har til støtte for vore udtalelser
om det hensigtsmæssige, det gavnlige for samfundet og for kvinden
seiv i, at hun faar rettigheder, paaberaabt os de erfaringer, man allerede
har fra de større kulturstater, hvor kvinden i stor udstrækning har
opnaaet rettigheder, som hun ikke har faaet endnu hos os, og vi har
ogsaa paaberaabt os navnlig nogle mindre samfund i Amerika, hvor
kvinden har faaet politisk stemmeret, og det med god grund; jeg me
ner, at seiv flertallet samstemmer der med os; thi de har ikke med en
stavelse forsøgt at tage kvindesagens historie til indtægt for sine an
skuelser. Havde der været nogen anledning til det, saa havde de vel
gjort det. Jeg er forresten beredt til, om det trænges, at komme med
nærmere oplysninger om den sag. Der mangler ikke vægtige udtalel
ser om, at man har seet heldige resultater af den politiske stemmeret
for kvinder, og man har i Wyoming 21 aars erfaring at paaberaabe
sig. Men jeg skal, som sagt, ikke videre opholde mig herved, men
henstille til flertallet, om det ellers i denne sag mere, end da vi havde
den almindelige stemmeret fore, virkelig ønsker at gaa ind paa tingen,
at gaa ind paa det principielle, da at sige os, hvad deres egentlige
mening er; thi det principielle er dog vel dette: med hvad grund og
ret man vil udelukkc kvinden fra stemmeret, hvorledes man vil mod
bevise dette, at ikke kvinden har et retfærdighedskrav at gjøre gjæld
dende. Naar hun opfylder grundlovens ord og bud, naar hun svarer
sine skatter, naar hun har den oplysning og alle de andre betingelser,
216 Nylænde, 15de juli 1890.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
