Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 15. 1ste august - Forhandlinger i stortinget angaaende stemmeret for kvinder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
at det lykkedes ham at seire, og jcg er vis paa, at saashart de herrer
paa den konservative side merker, at det er ikke saa galt at have
kvinderne med for den konservative sags skyld, vil ogsaa de blive
meget medgjørlige. De er blevne meget medgjørligere allerede i mange
ting, og de bliver nok til syvende og sidst ogsaa med paa dette, om
de end naturligvis maa have nogen tid, før de kan ud over
de saakaldte principielle indvendinger. I det hele taget deD ræsonne
ment, som føres med hensyn til kvinderne, det kan jo virkelig ogsaa
føres om saa meget andet Jeg har bare saadan for moro skyld til
ladt mig at anvende en del af det ræsonnement, som flertallet fører om
kvinderne, paa præsterne. Det er det, som staar side 5, anden spalte
og begyeder med: „Heller ikke skal man nægte“. Jeg har istedetfor
kvinderne der tilladt mig at indsætte præsterne og at foretage en liden
smule forandring ellers. Saa’ skal man høre, hvorledes det lyder:
„Heller ikke skal man nægte, at der er flere sociale spørgsmaal. f. eks.
skole- og fattigvæsen, der frembyder sider for den præstelige dygtighed
og medhjælp; men naar man vil drage præsten ind i det politiske
liv som aktiv deltager, er man efter flertallets mening ifærd med at
overskride grænsen for den rette fordeling mellem de andre samfunds
borgere og præsterne af samfundsarbeidet; derved vilde præsten utvil
somt drages bort fra det kald og den gjerning, hvortil han af
forsynet er henvist“. — Jeg har tilladt mig at sætte „af forsynet"
istedetfor „naturligen“. Jeg tror, der er ligesaa god mening i
dette som i det, flertallet har skrevet. Ja, jeg siger, der er ligesaa
liden mening i det ene som i det andet. Men man kan for den sags
skyld gjøre alle mulige anvendeiser; der er ingen vanskelighed i at
finde ud noget saadant. Vi saa her förleden dag i et af vore blade,
at man havde taget en anden del af flertallets indstilling og bare sat
rnænd ind istedetfor kvinder og omvendt, idet man tænkte sig ind i
amazonestaten, hvor alene kvinderne havde stemmeret, og hvis vi
sætter os paa det standpunkt, forsikrer jeg, at det er den allerbedste
mening i fra kvindens side i amazonestaten at udtale dette, som fler
tallet har gjort. Det er ét og det samme. Det hele reducerer sig sim
pelthen til dette, at der sidder en del, som har magten, og de finder,
at de, der er udenfor, bør ikke have magten, fordi de er vant til gjen
nem aarhundreder, gjennem aartusinder at se paa dem som de, der
ikke kan deltage i dette. Efterhaanden trænger kjendsgjerningerne sig
frem; med større og større magt gjør de gjældende, at disse før ude
stængte kan bevæge sig paa det felt og det felt, de kan overtage den
ting og den ting, og saa bøier man sig og giver sig; men man holder
de sidste og stærkeste skanser saa længe som muligt. Men det ene
er ikke forskjelligt fra det andet. Der er ingen principiel forskjel i det»
at man indrømmer kvinderne stemmeret, og i det, at man indrømmer
230 Nylænde, iste august 1890.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
