Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 23. 1ste december - Om husmødres forhold til tjenestepigespørsmaalet, foredrag holdt i N. K. F. (fru Olaug Løken)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
er heldige med sine piger. Og hvad er vel grunden dertil anden end
den elskværdige maade, de omgaaes dem paa? Pigen kommer til at
holde af sin husmor og at gjøre sit arbeide ikke af tvang, men af vel
vilje. Og det arbejde, som drives af slige følelser, vil i de fleste til
fælder bli godt gjort
Jeg slutter mig derfor i et og alt til fruerne Sundt og Ullmann —
ja ogsaa til dr. Nissen, skjønt jeg-rigtignok synes, han överdriver vold
somt i sine beskrivelser af, hvorledes pigerne har det. Det er ikke
nutidstilstanden han skildrer. Ialfald maa det være rene undtagelser.
Jeg har aldrig hørt om sligt før. Men pigernes gierning kan være
trættende og anstrengende nok, om det ikke er i den grad slemt, som
dr. Nissen paastaar.
Hvis vi husmødre for en længere tid skulde udføre en piges arbeide
fra først til sist, skulde vi bedst faa se, hvor lidet behageligt det er.
Hvor vilde vi ikke bli trætte af det evindelige arbeide for andre
fra den tidlige morgen til den sene aften, ofte endog natten med (for
barnepigers vedkommende). Hvor vilde vi ikke bli kjed af at staa
tidlig op i kulde og mørke, være nødt til bare at kaste paa os de nød
vendigste klær i en fart, og begynde dagen med at tømme aske og
koks af alle ovnene og tænde op i stuer, soveværelser og kjøkken, —
at faa asken fygende i øine og næse og at faa sodede, stygge hænder.
Hvor vilde vi ikke bli trætte af at børste alle de andres klær og skotøi
og slet ikke at faa tid til at tænke paa vort eget toilet før langt paa
dag. Hvor vilde vi ikke bli kjed af at vaske gulver og trapper i træk
og kulde, af at skure gryder og pudse kniver, og saa at vaske op og
vaske op og vaske op kopper og talerkener i det uendelige, og straks
de rene er baaret ind, faa en ny forsyning lige sølede ud igjen, — at
bli afbrudt i vort arbeide ti gange om dagen for at løbe ærinder og
gjøre andre folk tjenester, — at faa besøg af vore bekjendte og ikke
at kunne faa tid til at snakke med dem, hvis der er fremmede, eller
der er storvask, rulling eller strygning, — ikke at kunne by dem et
stykke smørrebrød engang, uden at fruen seiv tilbyr det, — at maatte
spise kold mad hver dag i et uryddigt kjøkken, hvor borde og bænke
er optagne af netop brugte talerkener og fade og aldrig nogen gang —
sommetider kanske om søndagen — men vist ogsaa mangesteds bare paa
juleaften at faa sætte sig ordentlig ned til et dækket bord med ren dug
og spise sin mad i ro og hygge. Hvor vilde ikke vi lide ved alt dette.
Hvor vilde vi ikke føle os bundne og utilfredse, om vi pludselig blev
hensat i en almindelig tjenestepige-stilling!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
