Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 14. 15de juli - For skole og hjem - Skolelovskommissionens udkast
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kundskaber og færdigheder. I overensstemmelse hermed fattede stor
tinget sin beslutning, der alene kom til at afvige fra komiteens indstil
ling for saa vidt, som det ogsaa skulde tillades pigeskoler at afholde
den for kvinder modificerede middelskoleeksamen.
Den herpaa grundede lov af 15de juni 1878 havde til sin første
folge, at ti-klassige pigeskoler udvidedes med et middelskolekursus paa
indtil 1 aar, hvortil henlagdes de dele af middelskolens fagkreds, som
pigeskolen hidtil ikke havde optaget
I 1884 fattede imidlertid stortinget en beslutning, som syntes at
gaa i modsat retning. Breviks kommune havde andraget om stats
bidrag til en middelskole, som den havde tænkt at anlægge paa gjen
nemført fællesundervisning af gutter og piger. Departementet havde i
overensstemmelse med tidligere stortingsbeslutninger erklæret en saadan
ordning for utilstedelig, men vedkommende stortingskomité udtalte, at
den ikke længer stillede sig afvisende ligeoverfor denne tanke, som den
ønskede undergivet prøvelse Til fordel for fællesundervisningen paa
beraabtes erfaringerne fra forholdene i vort land, særlig Ira folkeskolen,
samt fra Amerika, foruden de økonomiske hensyn. Efter en debat,
hvori fællesundervisningen drøftedes dels som en hensigtsmæssig, dels
som den principmæssig rigtigste form for undervisning og opdragelse,
besluttede stortinget, at der ikke skulde lægges Breviks kommune nogen
hindring iveien for at indføre fællesundervisning, om den vilde for
søge den.
Følgen af denne forholdsregel har været, at størstedelen af de kom
munale og nogle af de offentlige middelskoler lidt efter lidt er bleven
organiserede som fællesskoler og har afløst vedkommende steds pige
skole. Fællesundervisningen blev dog ikke helt gjennemført, idet der
maatte skaffes plads til haandarbeide for pigerne, hvortil timerne maatte
tages fra de fællesfagene tillagte timetal. For at bøde herpaa blev piger
nes kursus gjort 7-aarigt, medens det for gutterne er 6-aarigt, idet
pigerne som regel skulde forblive 2 aar i øverste klasse med delvis
særundervisning.
Saavel indenfor disse fællesskoler som inden de ovennævnte pige
skoler er der imidlertid foregaaet en videre udvikling i en dobbelt retning.
Ved tilknytning af et tillægskursus var pigeskolen sat istand til
med bevarelsen af sit eget formaal at forberede til middelskoleeksamen.
Denne förberedelse blev oprindelig betragtet som et biøiemed; men da
stadig flere og flere piger gjennemgik tillægskurset og underkastede sig
prøven, maatte skolen ogsaa mere og mere tåge hensyn dertil. Dette
skede paa den maade, at undervisningen i de oprindelig til tillægskurset
henlagte fag allerede paabegyndtes i pigeskolen, dog som valgfri. Der
efter blev ved enkelte skoler kurset forkortet, ved andre sløifet Ud
viklingen i denne retning har altsaa ført til, at den 10-aarige pigeskole
Nylænde, 15de juli 1891. 219
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
