Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 16. 15de august - Pundita Ramabai (Alexandra Gripenberg)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I overensstemmelse med sin ærlige og aabne natur vilde hun ikke
længer blive staaende inden sin forrige religion, nåar hun bavde om
fattet en anden, og den 29de september 1883 lod hun sig og sin lille
datter døbe.
246
De sjælelige kampe, som gik forud for hendes omvendelse, havde
rystet hende dybt. Hun var glad ved at faa være i stilhed et helt aar
i Wantage, opdrage sit barn og studere engelsk. Det følgende aar
modtog hun en professorpost i sanskrit, som blev hende tilbudt ved
Cheltenham College. Strax ved sin ankomst blev hun indført ide bedste
kredse, og omgangen med disse fint dannede, menneskeelskende mænd
og kvinder blev snart en livsfornødenhed tor hende. Hun benyttede
ogsaa sine ledige timer til at udvide sine kundskaber i matematik,
naturvidenskab og engelsk literatur. En pläds i den indiske skolekom
mission vidste hun, at hun kunde faa om kort tid, men hun betænkte
sig paa at modtage den, da hun syntes, hun havde større nytte af at
være borte fra sit land endnu en tid.
Samtidig med at Ramabai var ankommet til England, var en anden
ung hinduerinde, Anandibai Joshee, kommet til Philadelphia for at studere
medicin ved det medicinske college der. I slutten af aaret 1886 fik
Ramabai indbydelse til at overvære høitidelighederne ved hendes
examen.
Efter nogle ugers pinlige tvil bestemte Ramabai sig til at reise.
Hendes engelske venner misbilligede hendes beslutning, ti hun vilde
derigjeneem miste sin i alle henseender fordelagtige pläds i Cheltenham.
Men hun dreves til Amerika af sin uudslukkelige længsel efter at gjøre
noget for hindukvindernes befrielse fra uvidenhedens og elendighedens
lænker. Hun var nemlig under sit ophold i England kommet til den
bestemte overbevisning, at det var det mislige ved barneenkernes for
hold, som allermest holdt de hinduiske kvinder nede. Hun besluttede
at rette hele sin virksomhed paa forbedring af enkernes stilling, men
for at kunne det, maatte hun indrette særskilte skoler for dem, da de,
ansaaes for ialdne og urene og ikke blev modtaget i andre skoler.
Denne plan havde hun meddelt sine engelske venner, men vundet lidet
gehør. At røre ved barneenkernes stilling, det var at røre ved hin
duernes religiøse anskuelser, og englænderne følte, at de endnu havde
altfor daarligt fodfæste i Indien til, at de uden i høieste nødsfald kunde
blande sig i et saa farligt spørsmaal som det religiøse. Aar 1840
havde man udstedt forbud mod at brænde enkerne Det raseri mod
regjeringen, dette havde vakt, var hos englænderne i saa friskt minde,
at de ikké havde lyst til at indlade sig paa yderligere reformer i
enkernes stilling.
Ramabai besluttede derfor at förlade sin fordelagtige plads og
begive sig til Amerika. Hos dets frihedselskende, unge og livs-
Nylæncle, 15de august 1891.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
