Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 19. 1ste oktober - For skole og hjem - Nogle reflexioner over kvinden og sædelighedsbegrebet (v. red.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
264
Forf. skildrer, hvorledes literaturen indvirkede paa kvinderne,
der hørtes røster vesterfra, som talte mod dobbeltmoralen, mest de
store norske digtere, men saa kom der andre stemmer, som raabte
og hviskede:
Og kvinderne lyttede, og de tænkende kvinder sagde saa; velan,
lad os se, med hvilken ret disse naturalismens apostler vil trænge ind
i vor følelsesverden og søge at tyde dens stemninger. Og den selv
granskning, som var følgen, har været nyttig, den har paa den ene
side lært os, at vi i den idealernes verden, vi saa længe har levet,
kanske altfor meget har glemt den natur, vi stammer fra. At kjende
dens kraft og dens alvorlige love kan ikke skade os. Men vor for
dybelse i os seiv har ogsaa lært os, at det er de aandelige kræfter i
os, som har ret til herredømmet. Alle sindets friskeste og fineste følel
ser, selvagtelse og selvbeherskelse, de høieste moralværdier i os skal
beholde seiren, erotikens brændende fakkel skal ikke fortære det sæde
lige ideal i os eller udtørke de store menneskelige følelser, som vi
har kraft til.
urent, noget ubestemmelig frastødende. Der fordredes et barns
uvidenhed i alle disse spørsmaal for at stemple hende med den
glorie af renhed, der tilkom hende som kvinde.
Men tiden og begreberne forandredes lidt efter lidt. Det blev
vor tid givet paa den ene side at underkjende snerperiets uskyl
dighedsideal. som var blevet uforeneligt med de nye krav paa
kundskaber og selvstændig tænkning hos kvinderne og paa den
anden side at demaskere usædeligheden i alle de smuthul, hvor
den hidtil upaatalt har faaet lov at existere".
I er offere for en usund idealisme og for unaturlige fordomme,
kom og vær frie! Lyt til den stemme indi eder, som siger, at
I har krav og fornemmelser, som I ikke strafløst underkuer, at
de baand I paalægger eder, er en synd mod naturen, hvis store
verk I er, en synd mod eder seiv. Hav mod at være sande, hav
mod til at erkjende eder at være, hvad I er: kjønsvæsener med
samme drifter og passioner som manden“.
„Ti det maa være klart for enhver, at den større menneskeret
en nyere tid giver os, den vil skaanselløst nedtrampes, hvis vi
lader os indregistrere i naturalisternes rækker. Vor nyvakte selv
kundskab maa ikke føre os did, at vi i endnu høiere grad end
forud blir kjønsvæsener, Den skal tvertimod hjælpe os til at
give ægteskabet det dybe og sædelige indhold, som alene kan
berettige dets existens samt at omdanne det almindelige sædelig
hedsbegreb mer i overensstemmelse med en sand kristendoms bud.
Den raadende sædelighedsopfatning har dybe rødder i förtiden,
Hvis vi giver agt paa tonen i vore såloner =- og inden visse
Nylænde, iste oktbr. 1892.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
