Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 20. 15de oktober - Straf eller ikke straf (red.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
holder under sin stadige befatning med de prostituerede nogen politietat
sig fuldt ud hævet over de fristelser, som saa stærkt drager andre
mænd, og den magt over alt hvad der tilhører eller mistænkes for at
tilhøre prostitutionen, som maa bli en følge af en effektiv forfølgning,
vil derfor ikke kunne undgaa at lede til misligheder, der til og med
vil kunne ramme uskyldige/1 — —
Den offentlige afstraffelse i disse tilfælde har ogsaa slette tølger,
idet den sætter sit stempel paa enhver, som deraf rammes og gjør en
reisning vanskeligere. Naar justitien kommer imellem med retsforfølg
ning, dom og straf, vil tilbageveien ofte være spærret og derved det
modsatte være opnaaet af det tilsigtede. Istedetfor at føre den faldne
kvinde bort fra sin nedværdigende næringsvei knytter straffen hende
kun fastere til den.
Er der dog maaske høiere moralske hensyn, som kræver anven
delse af straf? er det spørsmaal som tilsidst stilles i dette afsnit af
lovudkastets motiver; vor egen mening om dette spørsmaal kan vi ikke
faa givet bedre end ved at citere det hele kapitel ordlydende:
„Alle disse grunde gjør det praktisk uhensigtsmæssigt at belægge
prostitutionen som saadan med straf. Der spørges imidlertid, om der dog
maaske er høiere moralske hensyn, som kræver anvendelsen deraf.
At saa er tilfældet, paastaaes fra enkelte sider med stor styrke, medens
andre, som ikke mindre anser sig at tale moralens sag, først og
fremst fastholder, at regelen her bør være den samme for mand og for
kvinde, og at de- enten begge bør straffes, eller at hverken utugtens
sælgerske eller kjøber bør være gjenstand for saadan.
Klarlig er prostitutionen ingen retskrænkelse i den forstand, at
nogen andens ret1 uerved sker overlast. Enten utugtig omgjængelse
finder sted af sandselighed eller for penge, enten den bedrives med én
eller flere osv., kan vistnok øve indflydelse paa vor opfatning af gra
den af den usædelighed, som aabenbarer sig ,i den, men ingen vil
kunne paastaa, at moralen ubetinget kræver, at den i det ene tilfælde
straffes, naar den i det andet kan tilstedes at gaa straffri. Hvorvidt
handlinger, der ikke krænker nogens ret, paa grund af sin immoralttet
bør belægges med straf, maa i første række afhænge af, om derved
kan haabes udrettet noget til lastens bekjæmpelse, et spørgsmanl, hvil
ket, som seet, her er antaget at maatte besvares benegtende. Vil man
dog fastholde straf, maa denne da vistnok væsentlig baseres paa
handlingens forargelige beskaffenhed. der bevirker, at loven ikke uden
skade for den almindelige moral kan lukke øinene til for den.
En saadan förargelse kan vistnok den prostitution siges at vække,
der utilhyllet og udæskende søger sine kunder paa gader og andre
offentlige steder, ligesaavel som de mænd, der krænker den offentlige
anstand ved der paa saadan maade at søge den; og, som senere skal
Nylænde, 15de oktbr. 18gi. 269
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
