Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 22. 15de november - Udtalelser af Leo Tolstoi om den hedenske og kristelige moral (ved red.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ikke kan fortsættes, da er det indlysende, at han blot simulerer arbeide,
ikke virkelig udfører det. Enten de omtalte handlinger sker inden den
materielle eller den aandelige sfære, holder denne lov lige meget stik.
Hvis en mand synes at føre et moralsk liv, har vi intet fuldgyldigt
bevis, som berettiger os til at afgjøre, om det er for alvor eller ei,
fordi frugterne af et moralsk liv ikke altid er synlige for tilskuerne, og
selv naar de er det, undertiden kan opfattes som mere skadelige end
nyttige, medens den agtelse og respekt, der vises en mand af hans
samtidige og den billigelse, de yder hans handlinger, er helt ud
værdiløse som bevis for, at hans opførsel virkelig er oprigtig og moralsk.
Det eneste vidnesbyrd, som i saadanne tilfælde sætter os istand
til at skjelne mellem realitet og skin, er derfor af høieste værdi, og
det er iagttagelsen af ordenen og rækkefølgen i erhvervelsen af de
egenskaber, som betinger et moralsk liv. Nytten af denne prøve
ligger dog ikke saa meget i de beviser, det kan give os i henseende til
oprigtigheden eller hulheden i andres handlinger, men i de tjenester
det kan vise os som et middel til at prøve ægtheden hos os selv, ti i
denne henseende er vi meget mere tilbøielige til at skuffe os selv end
til at kaste sten paa vore medmennesker.
En bestemt orden i erhvervelsen af gode egenskaber er en
nødvendig betingelse for fremskridt i retning af et moralsk liv, og det var
af denne grund, at alle menneskehedens lærere foreskrev en streng og
bestemt orden, hvori disse skulde erhverves. Alle etiske systemer
opstiller en slags stige, som ifølge det kinesiske udsagn naar fra jord til
himmel, og som vi ikke kan stige opad uden først at sætte vor fod
paa det laveste trin. Og som det er i braminernes, buddisternes og
Confucius’s lærdomme, saaledes er det ogsaa i de forskjellige systemer
af græsk filosofi: forskjellige trin er opbygget paa dydens vei, og de
høiere kan ikke naaes, førend de lavere er lykkelig passerede. Alle
meneskenes morallærere, religiøse og ikke religiøse, har erkjendt
nødvendigheden af denne inddeling og stigning i erhvervelse af de egenskaber,
som fører til et moralsk liv. Denne rækkefølge ligger i moralens
egen natur og burde derfor erkjendes al alle mennesker. Men
underligt nok er erkjendelsen heraf blevet forvirret eller tabt og findes nu
blot blandt anakoreter og munker. Andre mennesker indbilder sig, at
det er muligt at tilegne sig de høiere dyder, ikke blot uden at have
erhvervet de lavere, hvoraf de afhænger, men endog samtidig med den
hurtige udfoldelse af de modsatte laster, og følgen af dette er, at de
meninger, som største delen af mennesker nutildags har om de
moralske begreber, er i høieste grad forvirrede. Opfatningen af hvad
moralsk liv er, er tabt.
Aarsagen til alt dette er efter min mening følgende:
Kristendommen, som havde taget hedenskabets plads, stillede stærkere fordringer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
